Branchenyt Fredericia Furniture køber ind på Fyn Den 1. oktober overtog Fredericia Furniture den fynske Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S. Dermed bliver for eksempel Hans J. Wegners Ox Chair, Børge Mogensens Den Spanske Stol, Erik Jørgensens klassiske sofaer samt Nanna Ditzels Trinidad-stol en del af det nye samlede Fredericia Furniture. - Der er et fantastisk match mellem de to brands. Fredericia Furniture og Erik Jørgensen er begge vokset ud af en stærk designarv. Vi har de samme værdier, er begge sunde og veldrevne virksomheder, og vi er begge familieejede. Og vigtigst af alt deler vi passionen for design og håndværk og ønsker at skabe bæredygtige produkter med en lang levetid, siger Kaja Møller, administrerende direktør i Fredericia Furniture. Fredericia Furniture ønsker at bevare og styrke Erik Jørgensen Møbelfabriks produktionsfaciliteter i Svendborg, ligesom de to designbrands Fredericia Furniture og Erik Jørgensen Møbelfa- Ejerne bag Fredericia Furniture, der pr. 1. oktober også står bag Erik Jørgensen Møbelfabrik. brik fortsat vil blive markedsført som to brands. Fredericia Furniture overtager hele Erik Jørgensen Møbelfabrik, herunder bygninger og produktion i Svendborg. Ejerkredsen i det nye Fredericia Furniture A/S vil fortsat være familien Gra- versen og Kaja Møller, der har 10 procent af aktierne. Niels og Ole Jørgensen, som i dag ejer Erik Jørgensen Møbelfabrik, udtræder helt af ejerkredsen som en naturlig konsekvens af overdragelsen. Konstruktionsansvarlig CLT Denmark A/S i Skovlunde har ansat civilingeniør Andreas Juul Larsen som konstruktionsansvarlig. Andreas Juul Larsen har været ansat hos Niras A/S og skal i CLT Denmark forestå den tidlige projektering og dimensionering af projekter. Herunder dokumentere bærende og stabiliserende konstruktioner i træ - specifikt i CLT. Kunderådgiver Dan Vejle, 28 år, Roslev, er tiltrådt som ny kunderådgiver i salgsafdelingen hos Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing Mors. Dan Vejle er ansat på baggrund af øget aktivitet i virksomheden, og han bliver i sin stilling ansvarlig for at rådgive og servicere vinduesproducentens kunder i Midtjylland. Han er uddannet tømrer og har derfor rigtig gode forudsætninger for at yde kunderne en god rådgivning. Han har tidligere været ansat i produktionen og som kunderådgiver hos Outrup og er nu kommet tilbage i folden igen. Finsk »træskole« Finske Puurakentajat Group Oy, som har specialiseret sig i byggeri i massivt træ, skal stå bag byggeriet af en helt ny skole i Pakila, Helsinki. Skolen bliver på i alt 4.100 kvadratmeter og omkring 1.000 folkeskoleelever vil kunne flytte til den nye »træskole« i starten af 2022. Baggrunden for at vælge at bygge i træ skyldes behovet for at finde løs- ninger, der kan afbøde klimaændringerne og optimere materialernes genanvendelighed. Øget brug af træ i bygninger reducerer CO2-fodaftrykket i anlægsfasen. Træbygningen er langtidsholdbar, og materialet kan også genbruges fuldstændigt. Interessen for byggeri af massivt træ er vokset i et hurtigere tempo i de senere år. 4 Nej tak til procesbrande. SAFE•VENT Træ- & Møbelindustri | nr. 8 | december 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her