Tyskland indfører nye krav vedrørende formaldehyd Kravet træder i kraft den 1. januar 2020 og gælder alle rå og overfladebehandlede træbaserede materialer. Grænse værdien er uændret, men en ny analysemetode er krævet. Grænseværdien på 0,124 mg/m3 (0,1 ppm) er uændret, og betegnelsen for plader, der overholder kravet, er fortsat E1. Væsentligste konsekvens er kravet til analysemetode, som fremover skal udføres efter DIN EN 16516. Den hidtidige analysemetode DIN EN 717-1 kan fortsat bruges, men testresultater skal ganges med faktor 2. I praksis halveres grænseværdien dermed efter denne metode. DIN EN 16516 og DIN EN 717-1 måler formaldehydkoncentrationen på forskellige måder. Uanset hvilken analysemetode, der anvendes, indebærer den tyske regelændring, at det bliver sværere at holde sig under grænseværdien. I visse tilfælde lever hidtil anvendte E1plader uden videre op til grænsevær- dien efter det nye regelsæt, men det afhænger af produkttype og af produktionsforholdene hos hver enkelt producent. En pladeforbruger skal derfor kontakte sin leverandør for at få klarhed over, hvorvidt de leverede plader overholder kommende krav. Kravet træder i kraft den 1. januar 2020 og gælder alle rå og overfladebehandlede træbaserede materialer, så som spånplader, fiberplader og krydsfiner mv. samt møbler indeholdende træbaserede materialer, der er produceret efter denne dato. Lager af plader og møbler, der er produceret før ikrafttrædelsesdatoen, kan fortsat anvendes og sælges på det tyske marked. TMI arrangerer fælles udstilling til 3 Days of Design 2020 Nikolaj Kunsthal bliver rammen for en fælles møbeludstilling til 3 Days of Design i 2020. Træ- og Møbelindustrien arrangerer udstillingen, som er for medlemsvirksomheder. Den gamle Nikolaj Kirke midt i København, som i dag er Nikolaj Kunsthal, bliver rammen for udstillingen. Kurator på udstillingen i 2020 er holdet fra magasinet Ark Journal, som også stod bag udstillingen i 2019 på Charlottenborg. Følg os på LinkedIn Træ- og Møbelindustrien er kommet på LinkedIn. Her vil vi dele viden fra branchen - TMIs aktiviteter, politik, events osv. Vi deler også nyheder om medlemsvirksomheder. Sker der noget i jeres virksomhed, som I gerne vil dele med resten af branchen, så prik til os. Du kan holde dig ajour ved at følge os på TMI - Træ- og Møbelindustrien på LinkedIn. Del din viden om bæredygtighed – og hør om Scandi Bygs erfaringer Mød dine kolleger fra branchen, når Scandi Byg i Løgstør åbner dørene for et arrangement om at kvalificere beslutninger om bæredygtighed og om at høste energi- og effektiviseringsgevinster i produktionen. Det foregår den 27. februar 2020, og alle er velkomne. Se mere om arrangementet på TMI.DI.DK. Træ- & Møbelindustri | nr. 8 | december 2019 1787 København V Tlf. 33 77 34 34 E-mail: tmi@di.dk Web: tmi.di.dk Træ- og Møbelindustrien er både en arbejdsgiverforening og en brancheforening med mere end 250 medlemsvirksomheder. Medlemskredsen dækker følgende hovedområder: • Savværker. • Byggekomponenter, herunder vinduer, døre og gulve. • Køkkener. • Møbler. • Bygningshåndværk og inventar. Træ- og Møbelindustriens sekretariat bistår medlemmerne med rådgivning om: • Personalejura. • Træ- og Møbeloverenskomsten. • Afsætningsmæssige forhold. • Arbejdsmiljø- og miljørelaterede spørgsmål. Sekretariatet varetager desuden branchens politiske interesser, både i Danmark og EU. Sekretariatets 7 medarbejdere er klar til at servicere dig. Læs mere på tmi.di.dk. 27
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her