Se de nyeste trends i Køln Januar måneds imm er måske den vigtigste messe for møbler i Europa. Af Lars Rygaard, Design Business Group Fra den 13. til den 19. januar 2020 løber imm af stablen. Det er vel nok den vigtigste messe for møbler, der finder sted i Køln, i landet som er verdens tredjestørste møbelproducent kun overgået af Kina og USA, og verdens næststørste eksportør kun overgået af Kina. Derfor er imm også en meget stor international begivenhed, hvor der bliver vist mange trends og nyheder samt indgået aftaler. Ændrede købskanaler Der har været en mindre nedgang i efterspørgslen i Tyskland her i starten af året. Det er især de fysiske butikker, der har mærket afmatningen, men salget på nettet er knapt så hårdt ramt. Og skal man vinde noget tilbage, er ehandel nok vejen frem, da det især er de unge, som handler via internettet. Det kan man måske overføre til Danmark eller til de producenter, der handler internationalt. Og her er jo en god grund til at udstille på imm. Samtidig er det de efterhånden kendte trends som urbanisering, digitalisering, bæredygtighed og individualisering, der vil være fremtrædende på imm. Der er dog selvfølgelig også stadig forskel på efterspørgslen hos dem, som bor i byen, og dem, som bor i et stort hus uden for byen med udsigt til skov og hav. Og så er der dem, som vil have alt digitaliseret, og dem, som vil leve i pagt med naturen og uden digital indflydelse i hverdagen. Størst vækst på fjerne markeder Det, som også er interessant i forhold til afsætningen, er, at det typisk er uden for EU, der er den største vækst. For tysk møbelindustri er det især Rusland, som viser stor vækst, ligesom USA også vokser godt. Derimod falder afsætningen til Kina med mere end 20 procent i første halvår af 2019, hvilket er lidt tankevækkende. For at skabe mere opmærksomhed Brühl Sofa Easy-Pieces med Die Blaue Engel. Houe, som tyskerne kalder kult, udstiller også i 2020. omkring møbelindustrien har den tyske møbelproducentforening (VDM) iværksat det digitale tiltag - #zuhausesein for at promovere møbler på de digitale platforme, som Facebook, Instagram og Twitter. Her håber man på at kunne nå ud til en større målgruppe, ikke mindst det yngre segment, for at gøre opmærksom på tyske møbler, innovation, indretning og design. For at skabe interesse udenfor Tyskland kører man i øjeblikket en konkurrence, hvor folk fra hele verden er inviteret til at poste billeder af det rum, som de bedst kan lide. Præmien er et stykke tysk design, ligesom vinderens foto bliver vist på imm, hvor VDM vil være til stede. De ændrede leveformer og klimaforandringer har selvfølgelig også en stor indflydelse på det, som vises på imm. De mange brands, der udstiller, ikke mindst i Pure-afdelingen, er selvfølgelig også påvirket af dette og forsøger at være med til at give deres bud på udviklingen. Det gælder ikke mindst en af de nyeste trends med at forbinde indendørs og udendørs med hinanden. En udvikling, som allerede var tydelig, da jeg besøgte Spoga+Gafa i september i år. Urbaniseringen intensiveres På imm vil man blandt andet også derfor kunne se mange forslag til at håndtere urbaniseringen med de stadig mindre rum i byerne til den enkelte. Det stiller nogle krav til indretningen og derved også til møblerne. Samtidig med det følger klimaforandringerne 24 Træ- & Møbelindustri | nr. 8 | december 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Træ & Møbelindustri her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her