Status 2019 År 2019 År 2019 lakker mod enden - og sikke et år. Det har budt på både glædelige og triste hændelser, og vanen tro strækker begivenhederne sig fra sportens og kulturens verden, over en særdeles travl politisk scene - til business. På den industrielle front meldes der om overvejende fin form, men et usikkert og uforudsigeligt marked maner til forsigtighed og tilbageholdenhed Af Helle Friemann Nielsen Tiden går stærkt, og lige om lidt venter julen og nytåret, der betyder, at vi vender det sidste kalenderblad i 2019 og tager hul på et helt frisk år. Men inden julesneen falder, og champagnepropperne springer, tager vi her det traditionelle tilbageblik på året, der er gået. Det har været et begivenhedsrigt 2019, som fra dag ét har været noget stormomsust - også helt bogstaveligt med årets første storm den 1. januar. Dagen efter indtraf den frygtelige togulykke på Storebæltsbroen med otte omkomne. I den mere glædelige afdeling begyndte året med en VM-titel til herrehåndboldlandsholdet; en slutrunde som i øvrigt fandt sted i Danmark og Tyskland. Foråret bød på ankomsten af to pandaer til Københavns Zoo. Pandaerne er på udlån fra Kina og udgør en slags milliondyrt diplomatisk venindearmbånd mellem Danmark og Kina. I påsken brænder den ikoniske Notre Dame kirke i Paris, og Sri Lanka udsættes for et terrorangreb med mere end 300 omkomne, heriblandt tre danske børn. Både forår og sommer var præget af travlhed på den politiske scene. Socialdemokratiets Mette Frederiksen blev ny statsminister efter det danske folketingsvalg, som efterfølgende udmøntede sig i flere overraskelser, blandt andet Lars Løkke Rasmussens afgang fra formandsposten i Venstre. På EU-plan var Margrethe Vestager kortvarigt i spil til posten som ny formand for EU-Kommissionen efter forårets Europa Parlamentsvalg. Hun blev dog slået på målstregen og blev udnævnt som ny næstformand på det digitale område - samtidig med at hun fortsætter som konkurrencekommissær. Og som de foregående år har både Brexit og Donald Trump igen i år sat sit klare aftryk på året. Brexit har mildt sagt bølget frem og tilbage og har skabt stor usikkerhed omkring den fremtidige situation. Afstemningen om den endelige aftale er blevet udsat og udsat og udsat - og i kølvandet på flere rungende nej’er til Theresa Mays Brexit-plan overlod hun i juli premierministerposten til Foto: www.pixabay.com. Boris Johnson. I oktober blev afstemningen endnu engang udskudt, til januar 2020. I mellemtiden er der udskrevet parlamentsvalg, så hvor det hele lander, er p.t. umuligt at forudsige. Også Donald Trump har trukket sin del af overskrifterne i det forgangne år. For os danskere kom den store overraskelse nok i form af et annonceret statsbesøg i oktober. Umiddelbart herefter kom det frem, at USA’s præsident ønskede at købe Grønland, hvilket blev klart afvist, hvorefter han aflyste besøget. Og her lidt i deadline blev Metroens Cityring åbnet, Rubjerg Knude Fyr blev flyttet 70 meter for at undgå kollaps i Vesterhavet, sagen mod Britta Nielsen begyndte, og vi har fået endnu et nyt parti, Fremad, stiftet af Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund. Urolighederne i Hong Kong er eskaleret og Venedig oplever massive oversvømmelser. Industriens tilstand Det går overvejende godt i Danmark. Industrien er i fin form, men der meldes om begyndende forsigtighed og tilbageholdenhed. Der er ingen tvivl om, at opbremsningen i europæisk industri - i særdeleshed i Tyskland, usikkerheden om det forestående Brexit, situationen mellem USA og Kina påvirker industrien og maner til forsigtighed. Det forventes, at den lavere internationale vækst vil smitte af på markedet herhjemme det kommende år. Sådan lyder det fra DI som kommentar til Vismandsrapporten, som blev offentliggjort i oktober. Erhvervslivets forventninger til den kommende tid er også til den dystre side. Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for oktober ser især industrivirksomhederne sortere på fremtiden. Industriens forventninger tager et stort dyk til det laveste niveau i fire år. På robotområdet oplever vi en stagnering i salget efter flere år med vækst. Danmark ligger fortsat på en flot sjetteplads, når man måler i tætheden af robotter. Robottætheden er et direkte mål for, hvor mange robotter, der er installeret per industriarbejder, og således et udtryk for, hvor godt robotter - og formodentlig anden ny teknologi - er implementeret i industrien. De sidste fem år har Danmark haft en gennemsnitlig vækst på seks procent i tætheden af robotter, hvilket placerer os helt nede på plads nummer 30 målt på vækst i robottæthed. 4 teknisk nyt nr. 12 - 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her