Køling og opvarmning Paris’ cooleste attraktion Hvert år besøger næsten 10 millioner mennesker Louvre i Paris for at nyde de verdenskendte kunstværker som Mona Lisa og Venus de Milo. Det, de besøgende dog ikke ser - og nok heller ikke skænker en tanke, er det omfangsrige kølesystem, der sikrer de bedste temperaturbetingelser for både de uvurderlige mesterværker og de besøgende Af Nic Townsend Oversat og bearbejdet af Helle Friemann Nielsen Millioner af turister valfarter hvert år til Paris - og en af hovedattraktionerne er Louvre, der har en af verdens største kunstsamlinger og blandt andet huser mesterværker som Mona Lisa og Venus de Milo. Det er nok de færreste besøgende, der overhovedet tænker over temperaturen. Men faktum er, at denne ikoniske bygning i hjertet af den franske hovedstad afkøles af et af verdens største fjernkølesystemer. Systemet består af et 52 kilometer underjordisk netværk, der slanger sig under byens historiske cen- trum, og som servicerer over 500 bygninger. Udover Louvre omfatter det også vartegn som Paris Opera, Forum des Halles, Banque de France, Galeries Lafayette og Ritz Hotel. Det underjordiske princip Det grundlæggende princip bag fjernekølesystemet er, at en central kilde servicerer flere bygninger. Dette giver en række fordele i forhold til individuelle klimaanlæg - især for en by som Paris, hvor mange af bygningerne er af stor historisk og arkitektonisk værdi, der forbyder installation af klimaanlæg. At have en central kilde frigør også plads i de enkelte bygninger, hvilket er en betydelig fordel for ejendomsværdien i Paris. Desuden reducerer fjernkølesystemet både energiforbruget og miljøpåvirkningen. Det anslås, at en typisk bygning ved hjælp af systemet vil udlede 20 procent mindre kuldioxid og opleve 30 procent mindre kølemiddellækage sammenlignet med et individuelt klimaanlæg. Hver bygning serviceres af en fuldt automatiseret intelligent substation, der er forbundet med et netværk af seks distriktskøleanlæg. Alle seks anlæg er placeret under jorden, og tre af dem bruger vand t Det ikoniske museum Louvre i hjertet af Paris afkøles af et af verdens største fjernkølesystemer. (Foto: Vichaya Kiatying-Angsulee). 16 teknisk nyt nr. 4 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her