Ventiler Tank blanketing I applikationer med flydende medier i lukkede tanke kan det være nødvendigt at forhindre, at mediet reagerer med ilt og andre indtrængende stoffer. Dette kan sikres med et tryksat lag af inaktivt gas over mediet. En proces, der er kendt som tank blanketing. Læs her om et tank blanketing-modul, hvor kernen udgøres af en bælgreguleringsventil Blanketing-processen er almindelig brugt inden for farmaceutisk og bioteknologisk industri i processer med flydende medier i lukkede tanke som eksempelvis fermentering eller lagring. Her kan det i mange tilfælde være nødvendigt at forhindre, at mediet reagerer med ilt og andre indtrængende stoffer. Dette kan sikres med et tryksat lag af inaktiv gas over mediet, der sørger for en stabil kemisk balance. Processen er kendt som tank blanketing. Selv om blanketing umiddelbart kunne synes at være en enkel opgave, kompliceres den af risikoen for krydskontaminering samt de strenge krav til rengøring, der er i følsomme og krævende applikationer. I traditionelle industrielle blanketing-systemer anvendes ofte løsninger med konventionelle følsomme proportionalventiler og magnetventiler, der kan forårsage driftsstop, spild af gas, øge vedligeholdelsesomkostningerne og medføre dårlig produktkvalitet. I Bürkerts løsning udgør en hygiejnisk bælgreguleringsventil type 2380 kernen i et robust og sikkert system, der forbedrer sikkerheden og øger produktiviteten i applikationer, hvor der er behov for blanketing. Modulet og de centrale ventiler Bürkerts hygiejniske blanketingmodul forbedrer processikkerheden ved blanketing i stort set alle tryk-, flow- og fyldningsopgaver inden for fødevareindustri og farmaceutisk og bioteknologisk produktion. Modulet består af hygiejniske ventiler, tryksensorer, procesregulatorer og kontrolenheder. Modulet specialtilpasses tankejerens krav til blanketing og skabes i et samarbejde mellem tankejeren og Bürkerts specialister på området. Kernen i systemet er bælgreguleringsventilen type 2380, der er en pneumatisk aktiveret procesventil med enkeltvirkende membranaktuator. En foldebælg af PTFE sikrer en pålidelig adskillelse af medie og aktuator. De anvendte materialer og udformningen af ventilhuset giver mulighed for anvendelse i hygiejniske eller aggressive applikationer. Ventilhusets design sikrer en optimal drænbarhed. Kombinationen med en positioner (type 869x) og en reguleringskarakteristik, der er integreret i foldebælgen, gør det muligt at klare krævende reguleringsopgaver. Den kompakte aktuator med lille indvendig volumen giver særdeles korte reaktionstider. Ventilen er også kendetegnet ved en god reguleringskarakteristik takket være en konstruktion med lav friktion og en lineær flowkurve. Ventilen fås med et stort udvalg af ventilhuse og blokløsninger. • Til neutrale og aggressive medier. • Medieseparering med PTFE-fol- debælg. • Hygiejnisk design. Driftssikkerhed og effektivitet Bürkerts robuste system forebygger også driftsstop, der er opstået på grund af skumdannelse og aggressive aerosoler. Processen bliver ganske enkelt mere sikker og effektiv og giver større driftssikkerhed og produktivitet. Modulet er meget kompakt, hvilket gør det fleksibelt i brug. En yderligere fordel er enkel servicering: Det er muligt at foretage vedligeholdelse og kalibrering af modulet på eget værksted. Systemet er fejlsikret og testet til brug i forbindelse med CIP-/SIP-systemer. Det er i et helt igennem hygiejnisk design, der er GMP- og FDA-kompatibelt, og dermed har et særdeles højt sikkerhedsniveau. Sikring mod brand, eksplosioner og tankkollaps Blanketing-modulet kan også anvendes i andre applikationer - eksempelvis til sikring mod brand og forebyggelse af eksplosioner i tanke, 16 teknisk nyt nr. 2 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her