Ex-magnetisk føler til ekstreme applikationer Mange brugere foretrækker berøringsfrie følere, især i subzero-applikationer, fordi de - i modsætning til elektromekaniske kontakter som eksempelvis positionskontakter - ikke risikerer funktionssvigt på grund af fugtighed, der fryser i luften. Til disse - ganske vist meget specialiserede - applikationer har steute Schaltgeräte GmbH & Co. KG’s forretningsområde »Extreme« nu udviklet en ny serie Ex-magnetiske følere. De cylindriske sensorer med M20-diameter er kulderesistente ned til -600°C. De er ligeledes testet og godkendt i henhold til Atex og IECEx til brug i gas Ex-zonerne 1 og 2. Det gør dem egnede til eksempelvis offshore-anlæg, der er installerede i arktiske områder - eller til skibe, der sejler gennem sådanne områder, f. eks. gastankere. Til disse ekstreme betingelser gør det berøringsfrie princip forseglingen af husene nemmere og garanterer dermed holdbarhed: Den mekaniske levetid for disse følere er mere end en million skiftebevægelser. Materialerne til husene er glasfiber- forstærket Duroplast af højeste kvalitet, der garanterer for, at den højeste beskyttelsesklasse til de magnetiske følere (IP66 til IP69) opretholdes i disse temperaturer under nulpunktet - selv efter en stødpåvirkning med syv joule. Disse egenskaber - især det brede temperaturområde - gør den nye serie egnet til overvågning af stillingen af flaps, ventiler, dæksler og andre, bevægelige komponenter, eksempelvis i anlæg til olie- og gasindustrien (onshore eller offshore) eller inden for skibsbygning og havnefaciliteter. Andre områder er systemer til håndtering på olieplatforme samt overvågning af kranbommes position. www.steute.com Procesinstrumentering teknisk nyt nr. 6 - 2017 13
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her