Transmissionsteknik En støvet affære Produktionen af træpiller er hårdt arbejde for udstyr og maskiner. De arbejder i en konstant træstøvsky, der sætter sig i alle tænkelige sprækker og revner. Efter en brand sidste sommer på en af Danmarks største træpillefabrikker skete der store skader på et 900 meter transportbånd til netop træpiller - og et nyt bånd er nu under konstruktion. Her har man blandt andet nytænkt valget af lejehuse Af Helle Friemann Nielsen Træpiller er efterhånden det foretrukne alternative brændstof. De er billigere end fossile brændstoffer som fyringsolie og naturgas - og de kan anvendes til alt fra kommerciel produktion over elektricitet til boligopvarmning. I Køge har en af Danmarks største træpillefabrikker adresse, Blue Point Pellets Denmark ApS. Her produceres årligt omkring 100.000 tons træpiller. Den primære aftager af pillerne er kraftvarmeværkerne. I august 2016 opstod der brand i en lagerhal, hvorved et transportbånd led store skader. Der er tale om et 900 meter langt rør-transportbånd, der transporterer træpillerne fra produktionen til to lagerhaller på havnen. Efter en langtrukken undersøgelse og behandlingstid - i forsikringsøjemed - er et nyt bånd nu under konstruktion. Det er Aron Smedeværksted, som står for opgaven med det nye transportbånd. Lejehuse med sfæriske rullelejer driver det lange transportbånd. Her ses Peter Collet fra Nomo Transmissioner og Jesper Clausen fra Blue Point Pellets Denmark ApS ved det ene leje - kort efter montagen. Med til monteringen var også folk fra Timken og Aron Smedeværksted, der har stået for opbygningen af det nye transportbånd. Ønsker til de nye lejer Det siger sig selv, at produktionen af træpiller er en støvet affære, hvilket stiller uhyre store krav til udstyr og komponenter. Når man næsten starter forfra med sådan en konstruktion som ovennævnte transportbånd, er det helt 16 teknisk nyt nr. 5 - 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her