Vandbehandling Drikkevand sikres med nanoteknologi (Foto: www.pixabay.com). En ny danskudviklet metode gør det hurtigt, nemt og billigt at identificere E.coli i drikkevand. Systemet består af et håndholdt apparat og en engangschip, der foretager selve analysen. Metoden, der er dokumenteret i et teknologiudviklingsprojekt med støtte fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, kan også bruges i andre sektorer og rummer store muligheder for at blive et eksporteventyr 140 borgere i Køge blev syge med diarré, da drikkevandet for ni år tilbage blev forurenet med rester af afføring. Vandværket havde svært ved at identificere kilden. Derfor måtte 7.000 borgere i den sjællandske by i ugevis hente rent drikkevand ved tankbiler eller koge vandet fra hanen, inden det kunne bruges. Den ni år gamle episode fra Køge er stadig skrækscenariet for de danske vandværker, og hvert år udsteder embedslægen mere end 25 kogepåbud på grund af forurenet drikkevand. Undgå risikoen med nanoteknologi I fremtiden vil man ved hjælp af avanceret nanoteknologi helt kunne undgå denne forureningsrisiko. Det dokumenterer et forskningsprojekt, som start-up virksomheden BluSense Diagnostics har gennemført sammen med partnerne Kalundborg Forsyning og Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU. Projektet, der netop er afsluttet, har modtaget økonomisk støtte fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond - VTU-Fonden. -Tid er et afgørende faktum, når det handler om forurening af vores allesammens drikkevand. Det bedste er at få identificeret forureningskilden og lukke den ned, inden vandet overhovedet når ud til borgerne. Med vores metode kan vandværket teste drikkevandet for E.coli og få svar på stedet i løbet af 30 minutter, siger Leif Helth Jensen, der er arbejdende bestyrelsesformand i BluSense Diagnostics. -Den nanoteknologiske metode er så avanceret, at den er enkel at bruge. Kravet til teknikeren på vandværket er, at han kan fylde få dråber vand ned i en chip, sætte den ned i apparatet og trykke på en knap, uddyber han. Udspringer af DTU Virksomheden, der udspringer af DTU Nanotech, har udviklet et system, der består af et håndholdt ap- parat og en engangschip, der foretager selve analysen. Kernen i BluSense Diagnostics-teknologien er baseret på en følsom, enkel og skalerbar udlæsningsmetode, der bygger på optisk detektering af nanopartiklers rotation. -I næste fase bliver metoden automatiseret. Dermed bliver det muligt at fjernbetjene analyserne og sende resultaterne tilbage via trådløst internet. Det giver nogle væsentligt bedre muligheder for at opdage E. coli i tide og helt undgå forurening. Det er ikke kun attraktivt for borgerne, men også for eksempelvis medicinalindustrien, der er afhængig af 100 procent rent vand til deres produktion, siger Leif Helth Jensen videre. Gode fremtidsudsigter Hos interesseorganisationen DANVA har man læst projektrapporten med begejstring. Hos organisationen, hvis medlemmer tæller de danske vandselskaber, der arbejder pro- 14 teknisk nyt nr. 11 - 2016
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her