VTM 2014 Aktiviteter på VTM 2014 •Fuld skrue - fokus på produktivitet DI/Metal & Maskinindustrien er vært for en produktivitetskonference den 3. april. Desuden kan man alle dage møde DI/Metal & Maskinindustrien på deres stand i Vandrehal 1 ved Eksport Torvet. •Eksport Torvet - fokus på afsætning Udenrigsministeriet, Eksportrådet, er vært for Eksport Torvet den 1.-3. april. Her kan man møde eksportrådgivere fra både Norge, Sverige, Tyskland, Rusland og England. Vandrehal 1. • Uddannelse - Værktøjsmagere og Industriteknikere Industriens Uddannelser og Skive Tekniske Skole inviterer de unge til en speciel skoledag den 1. april. Fokus på uddannelse af dygtige Værktøjsmagere og Industriteknikere er et must for fremtidens produktion i Danmark. Vandrehal 3. •Produktionsoptimering - DAMRC Danish Advanced Manufacturing Research Center vil via forskellige cases fortælle om blandt andet optimeret spåntagning. Stand C-4941. •Måleteknik Udbydere af måleteknik er samlet i hal A. Fra sceneområdet kan man f.eks. høre om: »Hvordan måler man en fjeder?«, »GPS for begyndere« og »CT scanning, hvad kan det bruges til?« Uddannelserne har fulgt med tiden, selv om stillingsbetegnelsen er ændret fra maskinarbejder til industritekniker. I dag handler det bl.a. om konstruktion ved anvendelse af geometriske produktspecifikationer, design og programmering af CAD/ CAM løsninger, udtaler Niels Bylund og fortsætter: -Programmering, betjening og opstilling af 3-4-5 aksede CNC styrede bearbejdningsmaskiner er andre dele i uddannelsen. Så er man god til tal og beregninger, er det måske en vej at vælge for de unge. På VTM 2014 vil Industriens Uddannelser informere om de nyeste uddannelser og præsentere et ajourført udbud af efteruddannelseskurser. Desuden holdes den 1. april en konference, hvor en række af landets dygtigste og mest målrettede unge industriteknikere og værktøjsmagere fortæller om deres uddannelsesvalg, og hvilke muligheder det giver. n www.vtm2014.dk Stig Fugl Lund, der er teamleder i Eksportrådet, som er en del af Udenrigsministeriet. På VTM 2014 er det gratis for de besøgende at anvende eksportrådgiverne, men når de tilbage i de enkelte lande skal yde mere konkret rådgivning, koster det noget. -Det at anvende Eksportrådet og ambassadernes handelsafdelinger, ved vi, har stor betydning for dansk erhvervsliv. Med baggrund i vores erfaring, markedskendskab og netværk guider vi den danske virksomhed frem til en mulig samarbejdspartner. Vores styrke er, at vi både har danske rådgivere, og lokalt ansatte specialister. Den kobling skaber de rigtige resultater i de enkelte lande, fortæller Stig Fugl Lund videre. Fokus på industrielle uddannelser Industrien står for næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport. Derfor har det i mange år vakt stor undren, at netop de industrielle erhvervsuddannelser har haft en lav status hos både unge og deres rådgivere/forældre. Det har været »finere« at tage en akademisk uddannelse, men nu tyder meget på, at udviklingen er ved at vende. -Politikerne og beslutningstagerne har fundet ud af, at ikke alle kan være akademikere eller konsulenter og leve af at gennemføre undersøgelser, udarbejde statistikker og teknisk nyt nr. 3 - 2014 skrive rapporter, siger uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser, Niels Bylund. Industriens Uddannelser har, med reference til både arbejdsgivere og fagbevægelse, ansvaret for at udvikle de uddannelser, industrien efterspørger. -Dommedagsprofetierne om, at al produktion flytter til Kina, holder ikke. Flere og flere firmaer henter arbejdet tilbage til Danmark, og det har så vist sig, at industrisamfundet godt kan eksistere side om side med videns- og informationssamfundet. Det øger de industrielle fremtidsudsigter, og det smitter af på interessen, siger han videre. Produktiviteten i industrien er steget med 300 procent siden 90’erne. Det er sket, fordi medarbejderne har tænkt nyt. Det handler om at gøre tingene smartere og f.eks. anvende robotter og automatiserede løsninger til de simple arbejdsprocesser. Herefter er det proces-, anlægs-, programmerings-, opstillings- og indkøringsspecialister, der tager over. I dag uddannes der årligt 80 til 100 værktøjsmagere. Behovet er det dobbelte. 900 industriteknikere forlader arbejdsmarkedet hvert år, og der uddannes blot 350. Så med den rette uddannelse er jobmulighederne til stede. -Ønsker vi at bevare og udvikle produktion i Danmark, er det vigtigt, vi har dygtige faglærte medarbejdere. 37
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Teknisk Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her