n Produktnyt Gear og motorer som lever op til de strengeste krav Cabinplant har i et kvart århundrede holdt sig til Brammer A/S som leverandør af specialiserede gear og motorer til transportbånd. Med Brammers indtog i Danmark i 2014 mangedobledes antallet af ydelser og produkter i forhold til det tidligere udvalg under forgængeren, Lönne Scandinavia. Virksomheden tilbyder nu alt fra komplette maskinløsninger til hvert eneste småprodukt, der er nødvendigt til vedligehold af et moderne produktionsapparat. Mens produkter og løsninger målrettet MRO-markedet tiltrækker nye kunder, oplever Brammer stadig en stor loyalitet hos de gamle kunder. En af disse er Cabinplant A/S, der fra Haarby på Fyn sælger produktionsanlæg til hele verdens fødevareindustri, og når det kommer til gear og motorer til drift af transportbånd, bruger virksomheden Brammer A/S som leverandør. - I midten af halvfemserne begyndte vi at købe italienske Hydro- Mec-gear hos en lokal forhandler. Det er vi blevet ved med siden da, selvom virksomheden blev opkøbt igen og igen og nu hedder Brammer. Vi leverer udelukkende til fødevareindustrien og har derfor nogle særlige krav til komponenterne. Skruer, bolte og hulaksler skal være rustfri, og smøringen skal være med en olie, der er fødevaregodkendt. De specielle krav kan Brammer opfylde og til konkurrencedygtige priser, siger Ib Andersen, indkøbschef hos Cabinplant. Cabinplant får leveret gear fra Brammer to gange ugentligt. Alle gear bliver inden levering sammenkoblet med Brammers egne motorer, så de er klar til anvendelse i forskellige typer transportbånd. Gear til alle behov For Brammer er gear og elektromotorer et vigtigt forretningsområde, og virk- somheden leverer alle typer gearkasser til meget forskelligartede industrikunder. Med transmissioner fra verdens førende leverandører som Flender/Siemens, Bonfiglioli, Comer Industries, Watt, Bauer og altså Hydro-Mec er udvalget enormt. - Fra indledende inspektion til endelig ibrugtagning kan vi løse ethvert gearkassebehov. Vi fokuserer på de nyeste produkter, der samtidig giver den højeste grad af energieffektivitet. Samarbejdet med Cabinplant har vi opbygget over mange år, og sådanne loyale kunder sætter vi stor pris på. Virksomheden aftager nogle specielle løsninger, som kan være svære at finde andre steder, forklarer Jan Lauritzen, administrerende direktør i Brammer. Brammer har et specialiseret center for gearkassereparation, der ligeledes tilbyder specialdesignede gearkasseløsninger, herunder design og installation. Brammer A/S er med sit enorme produktsortiment den eneste europæiske totalleverandør til MRO-markedet. Der leveres fra moderne, højteknologiske distributionscentre lokalt på tværs af Europa, 24/7/365. Koncernens 3500 medarbejdere betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter, og det paneuropæiske netværk dækker 22 lande. Flere oplysninger: Brammer A/S Tlf. 76 40 87 00 Nyt rustfrit bremsemodul BJ-Gears bremsemodul i rustfrit stål opfylder de høje krav og standarder, der er inden for f.eks. fødevareindustrien. Bremsemodulet integreres direkte i proceslinjen. I 2016 lancerede BJ-Gear et standard rustfrit bremsemodul, som produceres på virksomhedens egen fabrik i Skanderborg. Bremsemodulet er, som BJGears øvrige rustfrie produkter, kendetegnet ved en glat, bearbejdet overflade, der gør rengøringen lettere og derved reducerer risikoen for bakterievækst. Pakningerne er lavet af nitril- gummi, der sikrer, at vand og rengøringsmidler ikke kommer ind i bremsemodulet. BJ-Gears standard rustfrit bremsemodul er designet til montage mellem gear og motor og opnår herved en tætningsgrad på IP68/69. Derudover er bremserne i overensstemmelse med både UL- og CSAstandarderne. Bremsemodulet findes i tre størrelser med et bremsemoment fra 5-20 Nm og passer til IEC motorstørrelser 63, 71, 80 og 90 (B14) andre størrelser kan produceres efter ønske. Flere oplysninger: BJ-Gear Tlf. 87 40 80 80 26 Plus Proces nr. 1 · 2017 Techm
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plus Proces her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her