n Digitalisering af produktionen MADE Digital – Gør danske virksomheder klar til fremtiden Fremtiden er her allerede. Robotter, der samarbejder med mennesker, og er lette at opstille. 3D print i høj kvalitet, der kan bruges i produktionen. Og fabrikker opbygget af moduler, hvilket gør dem lette at omstille. Alt dette og meget mere fik deltagerne et indblik i til MADE Årsdag 2016, der blev holdt hos Grundfos i Bjerringbro, hvor temaet var digitalisering af danske virksomheder. Af Katja Kier, MADE - Digitaliseringen er en ny måde at styre alt fra automatisering til kvalitet. Teknologien er der, så virksomhederne skal tage fat på den og blive fortrolig med den. Det er en transformation, der er i gang, og hvis ikke Danmark springer på vognen, så frygter jeg, at vi mister produktionsjob, sagde direktør i Innovationsfonden, Peter Høngaard. De 150 produktionsfolk fik indblik i, hvordan større og mindre virksomheder arbejder med teknologierne i Industri 4.0, og hvilke udfordringer de står over for, hvis de skal blive mere digitale og dermed konkurrencedygtige. Den papirløse produktion Direktør Kristian Kvistgaard-Persson fra OKM fortalte, hvordan virksomheden fra Tønder med 26 medarbejdere er i fuld gang med at introducere den papirløse produktion. Han sagde: Her ses publikum, som lytter interesseret til foredragene og diskussionen på MADE’s årsmøde. - Vi er en digitaliseret maskinfabrik. Vi startede med digitalisering, fordi vi ikke vidste, hvor vi tjente vores penge. Og nu har vi digitaliseret hele værdikæden. Vi kan mærke effekten både på bundlinjen og på kvaliteten af vores produkter, men også ved, at medarbejderne har fået mere selvtillid. Alle virksomheder kan gå i gang med digitalisering. Det kræver mod og kapital at investere i fremtiden. OKM fik hjælp fra Alexandra Instituttet og Syddansk Universitet med at udvikle de første digitale løsninger, der i dag har gjort store dele af produktionen papirløs. I dag er tablets det personlige arbejdsredskab for medarbejderne. - Vi samler information et sted. Vi har f.eks. introduceret digitale skydelærer, der også trådløst sender alle måledata til en server, således vi også her har sporbarheden, hvis kunden spørger. Vi registrerer tidsforbruget på hver enkelte medarbejder på maskinerne. Hvor meget de bruger på hver enkelt ordre, og så har vi digitale værktøjsskabe, så medarbejderne kun har adgang til det værktøj, der skal bruges til den respektive produktionsordre, lød det fra Kristian Kvistgaard-Persson. Hvor alt ISO9001 før var et opslagsværk i tykke mapper hos OKM, så er det i dag digitaliseret. Hver 10. sekund bliver der genereret et dataset i produktionen, og til daglig flyttes mere end 10 GB data frem og tilbage. Og det hele bliver fulgt af Kristian Kvistgaard-Persson på hans Apple Watch. - Fordelen ved at være en mindre virksomhed er, at vi har kort vej fra tanke til handling. Vi er så små og agile, at vi selv bestemmer, hvor meget kapital vi vil frigive. Hvis det er værdiskabende for kunden, så er det bare at gå i gang. Og her er en flad struktur en fordel. Mit råd til mindre virksomheder er også at få inspiration udefra fra organisationer som MADE, sagde Kristian KvistgaardPersson. 196 millioner kroner til MADE Digital På dagen annoncerede MADE’s formand, Lars Aagaard, at Innovationsfonden har valgt at støtte projektet MADE Digital med 79 millioner kroner over de næste tre år. MADE Digital bygger videre på det stærke fundament fra produktionsforskningen og innovationsaktiviteter, som MADE har gennemført siden opstarten i 2013. Den samlede finansiering af MADE Digital er på 196 millioner kroner og involverer 59 parter fra hele landet. MADE er et industrielt økosystem, hvor virksomheder, universiteter, GTS-institutter og fonde sammen udvikler og vedligeholder produktionen i Danmark. 22 Plus Proces nr. 1 · 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plus Proces her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her