Ekstrudering Spar tid på værktøjerne Flowsimulering er et nyt syn på værktøjsdesign til ekstrudering, der kan forkorte arbejdsgangene og lette kommunikation mellem værktøjsmager og plastproducent Figur 1. Vejen fra et materiale, via test af dets egenskaber, til en flowsimulering af en rigtig dyse. Af Søren B. Vendelbo, Teknologisk Institut, sbv@teknologisk.dk Design af nye produkter kræver oftest nye værktøjer, men opstart af disse tager tid, måske skal man igennem flere iterationer, før man får et godt resultat. Muligheden for at simulere flow af plasten i dysen kan forkorte hele arbejdsgangen i værktøjsdesignet og hjælpe dialogen mellem værktøjsmager og kunde ved at visualisere udfordringer som stillezoner i flowet og forskelle i udgangshastighed af smelten. Simulering og flow Ekstrudering handler om flow - flow af plast gennem snekken, flow i dysen og flow i kalibratoren. Er flowet skævt i udgangen, bliver emnet trukket skævt og skal rettes op. Hastighedsprofilen i værktøjet fortæller, hvor værktøjet slides, hvor plasten brændes, og hvor rengøring først bliver et problem. Et simuleret flow fortæller med det samme i billeder og tal, hvor der kan opstå problemer. I praksis ses forskelle i flowhastighed i forskellige områder af profilen ved at se på, hvor plasten først kommer ud, når ekstruderingen startes. Men det fortæller ikke noget om, hvorvidt plasten står stille i områder inde i dysen, og om en mere ensartet flowprofil kan opnås ved ændring af dysens design. Den information får man først gennem en computersimulering af flowet. Kvaliteten af simuleringen afhænger af, hvor godt softwaren beskriver fysikken i systemet, der simuleres. Viskositeten af polymersmelten spiller en rigtig stor rolle, især da den varierer med både flowhastighed og tempera- 8 Plast Panorama | | nr. 3 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plast Panorama her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her