Recycling -Jeg har faktisk indgået et samarbejde med Schoeller Plast om forhandling af Holbæk-spanden, fortæller han. Tænkt videre Flexobox er ikke sprøjtestøbt ud fra højkvalitetsplast. Det er en flot, men også en lidt dyrere løsning. I stedet bruger han et materiale, som mange kender fra blandt andet transportbranchen, kanalplast også kendt som bølgeplast, der bliver produceret af genbrugsplast. Bølgeplast ligner bølgepap, men da det udelukkende består af plast, har det en række unikke egenskaber. -Det er vandtæt, og det er utroligt sejt. Jeg har fået udviklet en bukketeknik, så jeg kan levere Flexobox i planoark, og så kan man selv bukke dem. De forbliver vandtætte op til to deciliter, forklarer Christian Ebbesen, som har brugt meget tid på at designe ikke bare spandene, men også tænkt videre. Han har udformet et håndtag til dem, så det er let at bære en fuld spand ud til de kommunale skraldespande. Håndtaget har også en anden funktion. Det bruges som ophæng, når de skal monteres på skabslågen. Mens kanalplast er produceret af PP, så er håndtaget af PE. To plasttyper sammen passer dårligt med en tanke om, at det skal være let at genbruge plast, så derfor kan man blot klikke håndtaget på og af. -Hele grundtanken er, at det skal være let. Let at montere, let at komme til i det daglige, let at håndtere og let at bære ud til de kommunale skraldespande. Kun på den måde kan vi for alvor få en højere sorteringsgrad, mener Ebbesen. Og det skal vi, mener også både regering og eksperter. Det skal være slut med at brænde især plast af, og vi skal som samfund ændre på, hvor meget vi genanvender, og hvor meget vi brænder af. I dag ligger den fordeling omkring 35/65 på en række udvalgte fokusmaterialer. Det gælder madaffald, træ, glas, papir, pap, metal og plast. Målet er, at i 2022 skal fordelingen være 50/50. Madaffald Et af kernepunkterne i Flexobox var naturligvis brugbarheden generelt, men også brugbarheden i forhold til madaffald har været i fokus. Madaffald kan blandt andet bruges til forgasning, og gassen kan efterfølgende bruges som brændsel eller brændstof. -Madaffald har den ulempe, at det ofte er vådt, eller i det mindste fugtigt, så derfor var det vigtigt for mig, at spandene var vandtætte, så eventuelt væde fra madaffaldet ikke løber ud i køkkenskabene. Man kan også tage hele spanden med ud til skraldespanden uden at frygte for at dryppe undervejs, siger han. De efterhånden kendte bioposer baseret på majs passer ned i Flexowaste. Det samme gør en standard plastaffaldspose fra supermarkedet. Flexowaste har siden de første tanker udviklet sig, så der i dag er tre produkter. Udover Flexobox Ressource til køkkenerne handler det om Flexobox Event og Flexobox Battery. Event-modellen er en høj variant, der er beregnet til arrangementer. Plasten gør, at den også kan tage en tørn udendørs. Klassisk iværksætter Christian Ebbesen har en fortid på I/S Vestforbrænding, der er Danmarks største affaldsselskab, og han beskriver da også sig selv som en affaldsnørd. 14 - Plast Panorama nr. 12 - 2017 -Den bedste sortering sker helt inde ved kilden, så vi skal helt ind og kigge på, hvordan vi gør hverdagens affaldssortering i køkkenet let, siger Christian Ebbesen, ejer af Flexowaste. (Foto: Michael Boesen).
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plast Panorama her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her