Standarder og test kan sætte fart på udviklingen af droner Mulighederne for brug af droner og autonome køretøjer i sundhedssektoren er næsten uendelige. På mange sygehuse aflaster droneløsninger allerede personalet. Men hvis de selvkørende og flyvende enheder skal nå bredere ud, er der brug for evidens for sikkerheden og et klarere regelsæt. Af Lotte Overbjerg. Journalist - Welfare Tech Snackvognen kommer selv kørende til de småtspisende patienter, og de tomme senge fragtes rundt af selvkørende trucks. Desinfektionsrobotter neutraliserer bakterier på hospitalsstuer, og en robot fragter blodprøver direkte til laboratoriet. På de danske sygehuse testes lige nu en lang række løsninger, hvor autonome enheder og droner kan aflaste personalet, og flere steder er der implementeret løsninger, som frigiver ressourcer. Men sundhedsvæsenet er bagud i forhold til mange dele af industrien, hvor droner og selvkørende robotter er langt mere udbredt. Udviklingen går ofte langsommere i sundhedssektoren, fordi der her er et dybere behov for evidens og dokumentation for sikkerheden. Derfor er der brug for standardiserede regulativer for brug af selvtransporterende droner på sundhedsområdet, mener Søren Parmar- Sielemann, klinisk ingeniør og direktør i Welfare Tech, som arbejder med velfærdsteknologi. - Vi kunne sætte skub i brugen og udviklingen af autonome køretøjer og flyvende droner på hospitalerne, hvis der lå nogle klare europæiske retningslinjer, vi kunne følge. I dag er vi selv nødt til at skabe evidens og bevise sikkerheden, hver gang en ny løsning udvikles. Ligesom der findes standarder for transport af farligt gods, bør der også formuleres standarder for selvkørende transport af medicinsk udstyr - eller sågar transport af patienter og personale, mener Søren Parmar-Sielemann. - Det er særligt erfaringer med sikkerheden, vores samarbejdspartnere efterspørger, fortæller Nicole Sophie Christiansen fra Lorenz Technology. Samme vilkår som luftfarten Det kan tage flere år at skaffe den nødvendige evidens, når en ny droneløsning skal udvikles. Og den grundlæggende accept af, at der ikke sidder en portør eller chauffør på forsædet, kan være endnu længere undervejs. Det ved om nogen Peder Jest, der netop har ladet sig pensionere som lægelig direktør fra Odense Universitetshospital. For 10 år siden fik han første gang ideen om, at man kunne lade en drone flyve med blodprøver eller medicin fra de små øer i det sydfynske øhav til laboratoriet i Odense. I begyndelsen grinede kollegerne af ham. Men ikke desto mindre mundede ideen ud i projektet »Sundhedsdroner«, som netop er begyndt at teste de første flyvninger. - Det har taget lang tid at få lov til at flyve med gods ind over Fyn, og vi møder stadig bekymring hos borgere og patienter. Dette projekt er en first mover, og det er naturligt, at det tager tid. Men fremtidige droneprojekter kunne have 26 | November 2020 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her