Tema: Velfærdsteknologi Opkoblet udstyr udvider hjemmeplejen Patientpleje flytter i stigende grad ud af hospitaler og lægeklinikker - og ind i hjemmet. Af Alexandros Tsoukalis. Managing director og CTO - Micrel Mark Harvie. Commercial director - Micrel Den voksende brug af opkoblede enheder understreger behovet for at fjernmonitorere patientbehandling uden for de traditionelle sundhedsfaciliteter. Her står vi over for en revolution. Nye løsninger og innovative forretningsmodeller er nu mulige takket være internettet, forbin- Pumper til flere behov Mini Rythmic PN+: Kan håndtere parenteral ernæring, antibiotika, immunglobulin, enzymer mm., hvor telemedicin er i højsædet. Rythmic Perf+: Micrels løsning til ambulant, sikker hjemmebehandling med intravenøs kemoterapi. Rythmic Evolution: En omfattende serie af PCA- eller PCRA-pumper med integreret pose (100-200 ml). Telemedicin kan bruges ved alle Micrels infusionspumper. Med MicrelCare kan sundhedspersonalet løbende monitorere infusionen i realtid og få omgående adgang til terapi-informationer på deres patienter. delsesteknologier som 5G og brugen af avanceret analyse og kunstig intelligens. Både læger og patienter bliver stadig mere digitale. Helt fra det forebyggende stadie ønsker patienterne bedre kontrol med deres sygdom. De vil leve så normalt som muligt. Denne proces kan omfatte en mere personlig opfølgning, som hjælper med at undgå komplikationer og pludselige indlæggelser. Tendensen vil formentlig accelerere på grund af covid19-krisen, da flere klinikere og sundhedsudbydere overvejer, hvordan man bedst behandler patienter i hjemmet. Et opkoblet sundhedssystem har et enormt potentiale for at indsamle rettidige og nøjagtige data om patientens status, for eksempel medicinforbrug i hjemmet. Om nødvendigt giver det sundhedsvæsenet mulighed for at gribe ind takket være de nu tilgængelige data. Forbindelsen findes allerede i udvalgte sensorbaserede sundhedsprodukter som bærbare blodtryks- og blodsukkermålere. Hertil kommer det hastigt voksende felt med opkoblet udstyr til levering af medicin - for eksempel via inhalatorer, injektorer, patchpumper og infusionsudstyr. Holistisk syn Behovet for behandling og pleje i hjemmet vokser i lyset af covid-19. Krisen har sat fokus på behovet for sikre og brugervenlige hjemmeplejeløsninger. Herunder opkoblede løsninger, som gør det muligt for sundhedspersonalet at fjernmonitorere patientens helbredstilstand. Tendensen i retning af mere hjemmepleje, og de dertil knyttede besparelser, vil drive udviklingen mod løsninger, der imødekommer disse behov. Hjemmepleje integrerer patientplejen med dagligdagens aktiviteter. En afbalanceret tilgang til fremtidens sundhedssystem kræver løsninger, hvor mest muligt foregår i hjemmet. Det kræver en tilgang, der udover kliniske behov anlægger et mere holistisk syn på patienternes liv med en forståelse af deres omgivelser. Det kræver også, at et system for finansiering af sundheden og hele organisationsstrukturen er på plads, så hjemmesygeplejen kan blive en realitet. Overgangen til mere patientbehandling i ambulant regi kan skabe bekymring for et øget behov for hjemmeplejebesøg for at sikre patientens sikkerhed i de situationer, der kan opstå i løbet af behandlingen. Disse besøg er dyre og tidskrævende, hvilket reducerer nogle af fordelene ved hjemmesygepleje. Men med mere datastreaming i realtid fra patientens hjem til hospitalet eller apoteket kan klinikere lettere vurdere patientens behov. De behøver kun gribe ind, når det er nødvendigt, så ressourcer til hjemmebesøg allokeres efter behov. Opkoblet pumpe Micrel Medical Devices fokuserer på ambulante infusionspumper. Vi har introduceret MicrelCare, som er vores webbaserede telemedicinplatform, der forbinder infusionspumpen, som bruges i hjemmet, med sundhedspersonalet eller andre udbydere af hjemmepleje. Dette har muliggjort fjernmonitorering og feedback i realtid af patientens behandling med relevante oplysninger om patientens infusionsstatus. Via en sikret server sender pumpen informationer for eksempel en VAS-score (vurdering af smerte-intensitet) fra patienter, der modtager smertebehandling i hjemmet. Med denne information kan sundhedspersonalet hjælpe patienten med at prioritere og justere smertebehandlingen. Parenteral ernæring Inden for parenteral ernæring (HPN) er MicrelCare blevet brugt af et førende hospital i Storbritannien, som er specialiseret i denne behandling. Indtil videre har hospitalet identificeret to faktorer relateret til patientmonitorering, som de har fundet nyttige i håndteringen af to aspekter ved hjemmeinfusioner. 14 | November 2020 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her