Ny sensor finder sygdomme i blodet Radiometer og DTU har i fællesskab udviklet en ny sensorteknologi, der på få sekunder måler nedbrydning af røde blodlegemer direkte på blodprøver fra patienter. Af Anders Kristensen. Professor - DTU Sundhedsteknologi Frank Nielsen. R&D Director, Sensor Technology - Radiometer Medical ApS Hæmolyse er nedbrydning af de røde blodlegemer, hvorved deres indhold af hæmoglobin frigives i blodserum. Metoden kan afsløre alvorlige, behandlingskrævende sygdomme, for eksempel infektion med parasitter og autoimmune sygdomme. Udover hæmoglobin indeholder de røde blodlegemer en høj koncentration af blandt andet kalium, som kan forstyrre målingen af andre vitale blodparametre. I projektet HemoPoC, som er støttet af InnovationsFonden, har Radiometer Medical Aps sammen med forskere fra DTU Sundhedsteknologi udviklet nye sensorteknologier til måling af hæmolyse. Projektet blev skabt med udgangspunkt i et konkret behov for at tilbyde en hurtig, pålidelig og automatiseret detektion af hæmolyse kombineret med avanceret blodgasanalyse til læger - primært i de decentrale afdelinger på hospitalerne (Point of Care/PoC). Farver blodet rødt Det er hæmoglobin, der giver blodet den røde farve, fordi det absorberer blåt lys. Denne egenskab udnyttes til optisk måling af hæmoglobinkoncentrationen i blod eller blodplasma. Hæmolyse måles som koncentrationen af hæmoglobin i plasma. I laboratoriet udføres dette ved at centrifugere blodet, så plasmafasen isoleres. Herefter måles absorption af blåt lys i serum med et fotospektrometer. ABL90 kan med 19 målte parametre give en status på en kritisk syg patient. Det ville være meget kompliceret at integrere centrifugering i PoC-blodgasanalyse, som udføres automatisk af apparatet, så snart operatøren har monteret blodprøven. I stedet anvendes her mikroteknologi til hæmolysesensorerne, som automatisk filtrerer de røde blodlegemer fra serum, inden den optiske måling af hæmoglobinkoncentrationen. Hale af lys HemoPoC-projektet frembragte flere sensorløsninger til PoC-hæmolysemåling i avanceret blodgasanalyse. En af løsningerne kombinerer nanobrønde med en optisk bølgeleder, som det ses på figur 1. Nanobrøndene er udformet som grøfter, der er så smalle, at kun serum - men ikke de røde blodlegemer - kan komme 22 | November 2020 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her