DMTS landsmøde 2019 virkelig et foregangsland på dette felt. Vi er længere fremme end noget andet land i Europa, takket være nogle ildsjæle, der virkelig satte sig for, at det her skal vi bare have implementeret. Fordi det er så værdifuldt. Derfor bruges teknikken allerede til rutinemæssig identifikation af patogener, til at tjekke for antibiotikaresistens, til overvågning af epidemier, ved sygehusrelaterede infektioner - og også til at kortlægge smitteveje, fortæller Pernille Albertus. - Det var faktisk ved hjælp af NGS, man opdagede, at ebolavirussen kan overleve i sæd, flere måneder efter infektionen er ovre. Man havde en mistanke om, at ebola gemte sig i kroppen, men man kunne ikke påvise det, før sekventeringen viste, at den er god nok. - Et andet kvantespring var, da nogle lavede et assay, hvor man pludselig kunne identificere 10.000 forskellige virus på én gang. Det har man bare aldrig kunnet før. Her gik man fra nogle få hundrede til, at man pludselig kører én prøve, og så kan man se stort set alt, hvad der findes af virus i den. Din læge tjekker dine gener Det sidste eksempel, Pernille Albertus fremhæver, er den såkaldte farmakogenetik - og så er vi tilbage ved indledningens brystkræftpatienter og deres - Det er fuldt ud muligt at gen-redigere på fosteret, fortæller Pernille Albertus. Et bud på fremtiden Af Pernille Albertus, Illumina Det begynder med kærlighed. Et par mødes. De har allerede fuldstændig styr på, hvor beslægtede de er, for på det her tidspunkt ved alle, hvem de er i familie med. De har også deres helgenom-data med i baglommen, så når de overvejer at få børn, kan de hurtigt tjekke, om der er arvelige sygdomme eller risikofaktorer, de skal tage med i betragtning. Hvis ikke, fint! Så går de videre til naturlig befrugtning . Men hvis der er udfordringer på genomet, kan de vælge in-vitrofertilisering. Meget tidligt kan man gå ind i fosteret og lave en hel-genomsekventering for at se, om der er nogle gode embryoner, der ikke bærer på risikofaktorer eller arvelige sygdomme. Og så kan man gå videre med det. Hvis der ikke er gode embryoner, kan man lige gen-redigere på fosteret, og så ellers implementere det bagefter. Næste trin bliver så graviditeten. Det er godt at være forberedt, så allerede mens fosteret ligger derinde, kan man jo lige lave en profil af genomet, transkriptomet, epigenomet - og sikkert også andre ting, vi ikke har opdaget endnu. Når vi så kommer til fødslen, kan vi allerede begynde at tilrettelægge vores livsstil ud fra de risikofaktorer, vi bærer med fra vores arvemasse. Vi skal også lige høste nogle stamceller, vi kan gemme, i tilfælde af at vi skulle få brug for dem senere i livet til noget behandling. På det her tidspunkt har vi også en lille nanorobot, der patruljerer rundt i kroppen og tjekker for biomarkører, så vi kan opdage sygdomme tidligt. Og sætte ind med behandling, for nanorobotterne kan også levere medicinen til det rette organ eller sted i kroppen. Samtidig skal vi tænke på vores mikrobiom, altså bakterier, virus, svampe, parasitter . alle de venner, vi lever sammen med til daglig. De skal også være i balance. Til sidst når vi frem til alderdommen. Selvfølgelig holder vi os unge og raske længere på grund af alle de ting, der er gået forud. Men hvis lungerne skulle stå af, kan vi lige gro nogle nye lunger. For nu mestrer vi også at lave organer i fuld størrelse. Og det bedste er, at organerne ikke bliver afstødt. For de stammer jo fra os selv. 12 | November 2019 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her