DMTS landsmøde 2018 Projektleder Michelle Askholm, Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune, fortalte om kommunens arbejde med at finde frem til egnede exoskeletter, man har kunnet tilbyde til en lille gruppe borgere som et forsøg. Forsøget er gået over al forventning og bliver nu bredt ud til flere borgere. Exoskelet giver personlig frihed Aarhus Kommune har som forsøg udstyret to borgere med exoskelettet Indego, og udbyttet har langt oversteget forventningerne. Nu har man besluttet et forsøg med fire nye brugere. Af journalist Naia Bang/Texthuset Fotos: Henrik Olsen/Haslefoto.dk »Robotten giver mig frihed til at gøre ting, når jeg har lyst!« Citatet tilhører en borger i Aarhus Kommune, Sofie, der nu i godt et år har testet exoskelettet Indego. Fra at være en selvhjulpen kørestolsbruger er hun i dag langt mere mobil. - Efter at have brugt de første måneder til at blive fortrolig med exoskelettet har hun siden gået over 20 kilometer med exoskelettet på, støttet til enten sit gangstativ eller krykker. Hun har stået op 81 procent af den tid, hun har anvendt robotbenene. Resten af tiden har hun gået. Robotbenene er stående blevet anvendt til blandt andet madlavning. Det fortalte projektleder Michelle Askholm, Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune, der sammen med fysioterapeut Peter Kolby fra firmaet Bandagist Jan Nielsen A/S, var inviteret til landsmødet for at fortælle om »Exoskeletter: Menneske og maskine hjælpes ad«. - Normalt vil Indego-brugere have gennemgået et længere træningsforløb, inden de får udleveret en personlig model. Det blev ikke gjort i projektet, da vi ikke havde et træningscenter i Danmark. Borgeren fik i stedet kun fem dages træning af en amerikansk fysioterapeut, og derfor gik der lidt længere tid, inden hun var helt tryg ved at bruge løsningen, forklarer Michelle Askholm. Kan tage exoskelet på siddende - Spørgsmålet, da vi gik i gang, var: Er der værdi i at få borgere, der eksempelvis er rygmarvsskadede, og som allerede er afhjulpet for deres funktionsnedsættelser op at stå igen? Kan vi styrke deres livskvalitet og måske afhjælpe andre problemer som at mindske tryksår etc.? Og kan vi skabe en god businesscase for kommunen eller regionen, spurgte Michelle Askholm. Aarhus Kommune ville gerne fokusere på exoskeletter som personlige hjælpemidler, og udgangspunktet ved projektstart var exoskelettet ReWalk, men efter at have fulgt nogle måneders test hos Vestdansk Center for Rygmarvsskade stødte man på 20 Medicoteknik | nr. 6 | November 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her