DMTS landsmøde 2017 n borgers viden om eget helbred og medvirke til tidlig forebyggende indsats, det kan hjælpe ældre i eget hjem med mere. - Et satsningsområde for os er onkologi, hvor vi arbejder med beslutningsstøtte. Vi ser på patientjournaler, og ud fra dem søger vi diagnoser og behandlingsforslag med henvisning til evidens i form af videnskabelige artikler, forklarede Henrik Wieland og beskrev, hvordan Watson i onkologien kan medvirke til at give second opinion i forhold til behandling, yde medicinsk/klinisk beslutningsstøtte samt bruges til kvalitetsstyring med mere. Onkologi er et højt specialiseret område, og kognitive systemer skal »oplæres«, og det tager tid og andre ressourcer, men vi er godt på vej. Hjælper i udvikling af nye behandlinger Lundbech og IBM er gået i samarbejde omkring Watson Health med henblik på at udvikle nye midler til behandling indenfor psykiatri og neurologiske lidelser som f.eks. skizofreni og Parkinson’s disease. - Watson Drug Discovery gennemsøger litteraturen med henblik på at få afprøvet eller afvist hypoteser vedrørende mulige forskningsområder og på den måde medvirke til hurtigere udvikling af nye behandlinger, fortalte Henrik Wieland og forklarede, hvordan IBM arbejder med, via talanalyse, at kunne forudsige anfald hos patienter med psykose. Også inden for udvikling af nye behandlingsmetoder til patienter med cancer kan Watson bruges. Eksempelvis kan Watson udføre Clinical Trials Matching, hvor den - ved hjælp af cognitive computing - matcher potentielle behandlingsforsøg med relevante cancerpatienter. Kan forudsige sepsis hos for tidligt fødte Mange for tidligt fødte børn får sepsis, en betændelsestilstand i blodet, der blandt andet kan medføre meningitis, organsvigt og død. Derfor er det vigtigt, at der sættes tidligt ind med antibiotikabehandling. - Med at benytte machine learning er Watson nu i stand til at forudsige sepsis hos for tidligt fødte - op til mere end 24 timer før - og det betyder, at man kan sætte ind med forebyggende behandling, forklarede Henrik Wieland. Han sluttede foredraget med: - Jeg er ikke i tvivl om, at der er et enormt potentiale, hvis vi kan bringe beslutningsstøtte ud i klinikken - ud til point-of-care. Det er et tog, der er begyndt at rulle - så jeg vil opfordre jer til at være med til at påvirke udviklingen. - Er evidensbaseret medicin, som vi kender det i dag, historie? Altså skal vi bare holde op med at læse reviews og bare spørge Watson, ville en munter deltager vide. - Det kan jeg bestemt ikke anbefale. Det er et redskab til beslutningsstøtte, svarede Henrik Wieland smilende. En anden deltager ville gerne høre til IBM’s holdning til kunstig intelligens. - Teknologi kan ikke erstatte menneskelig intelligens, men omvendt kan vi ikke vide, hvad fremtiden åbner af muligheder. Men Watson er ingen »black box«. Vi vil være transparente, så alle kan se - eksempelvis hvordan vi har trænet systemet op, slog Henrik Wieland fast. Din partner inDen for billeDDiagnostik SERVICE | RØNTGEN | ENDOSKOPI | ULTRALYD | BILLEDLAGRING Santax Medico A/S | Aarhus | Glostrup | T: 7013 3020 | Service: 7013 3010 | info@santax.com | www.santax.com November 2017 | nr. 6 | Medicoteknik 23
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her