Tema: Innovation n - Det giver noget på fagligheden at være med i et forskningsprojekt Sonny Meyer, der er specialestuderende på Sundhedsteknologi på Aalborg universitet, og Mathias Brønd Sørensen, der går på ottende semester på samme uddannelse, hjælper med at udvikle et beslutningsstøtteværktøj målrettet hjertepatienter. Af journalist Naia Bang/Texthuset - Det giver noget på fagligheden at være med i et projekt som Future Patient. Men samtidig lærer vi jo en masse om brugerdrevet innovation. Vi får lov til at være bindeled mellem virksomheder, patienter og de sundhedsprofessionelle – og sandheden er jo, at man kan få verdens bedste ide – men hvis den ikke virker for patienten i dagligdagen, bliver den ikke brugt. Det forklarer Mathias Brønd Sørensen, der læser sundhedsteknologi på ottende semester på Aalborg Universitet. Han er studentermedhjælper på projektet, og det er specialestuderende Sonny Meyer fra samme uddannelse også. Juni 2016 | nr. 3 | Medicoteknik Studerende Mathias Brønd Sørensen og to patienter drøfter beslutningsstøtteværktøjer. Hvordan virker det? Er det brugervenligt? - Der er ikke så meget fokus på brugerdrevet innovation i uddannelsen, og derfor er det lærerigt at være med i Future Patient. Vi har været med fra start og samler blandt andet op på de workshops, der er blevet holdt undervejs i forløbet, fortæller Sonny Meyer. Mere end bare puls, blodtryk og vægt Future Patient, der startede i september 2015 og fortsætter frem til august 2018, er et forskningsprogram blandt andet målrettet hjertesvigtspatienter. Ved hjælp af beslutningsstøttesystemer, der bliver udviklet som brugerdrevet innovation, er målet at nedbringe antallet af genindlæggelser og opdage forværring af symptomer i tide. - Der har jo tidligere været arbejdet en del med hjemmemonitorering af blandt andet hjertepatienter, men flere internationale studier viser, at man ikke kan se større klinisk effekt af hjemme-monitorering ved at måle på klassiske parametre som blodtryk, puls og vægt. Patienten får en bedre livskvalitet - men vedkommende får det ikke fysisk bedre. Lige netop hjertesvigtspatienter har en høj grad af genindlæggelse, fordi sygdommen er kronisk og fremadskridende. I forskningsprogrammet her ser vi mere holistisk på patienterne: Ud over at måle puls, vægt og blodtryk ser vi på søvn, fy- 13 t
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her