scanDinaVian coaTing 2017 Scandinavian Coating - Nordens førende messe for overfladebehandling, som i 2015 fandt sted i Svenska Mässan i Göteborg - vender nu tilbage til Danmark, hvor messen blev afholdt for første gang i 2011. Den 15. og 16. marts 2017 mødes branchen i Øksnehallen i København Den nordiske branche for overfladebehandling mødes i K øbenhavn i å r. Scandinavian Coating er således tilbage i Øksnehallen, hvor messen havde sin premiere i 2011. Den 15.-16. marts 2017 mødes hele branchen i Øksnehallen i København for at lave forretninger og skabe værdifulde kontakter. Scandinavian Coating har styrket sin position som Nordeuropas førende messe inden for overfladebehandling - og nu vokser den også uden for Nordens grænser. I 2 015 kunne messen bryste sig af besøgende fra 15 lande. Messen er et veletableret koncept med en udstilling, der præsenterer markedets seneste nyheder: Maskiner, service og udstyr til overfladebehandling af metal, plast og træ vil i to travle dage i midten af marts fylde Øksnehallen. Messen er den eneste af sin art i Norden, og den henvender sig målrettet til konstruktører, overfladebehandlere, teknikere og indkøbere. Samarbejdet mellem de nordiske brancheforeninger sikrer, at Scandinavian Coating appellerer til den rette målgruppe inden for hele den nordiske overfladebehandlingsbranche. Øget interesse I skrivende stund er der 62 virksomheder på udstillerlisten. De er klar til at modtage kunder på et par intensive messedage. Arrangørerne har også mærket en øget interesse fra virksomheder rundt om i Europa, som vil vide mere om messen, eller som ønsker at deltage som udstillere. Scandinavian Coating arrangeres af MAB - M aleudstyrs- og Anlægsleverandørernes brancheforening, SPF - S vensk Pulverlackteknisk Förening og NPLF Norsk Pulverlakkteknisk Forening sammen med messearrangøren BraMässor Sverige AB. (Foto: www.pixabay.com). -Ved lanceringen af 2017-messen oplevede vi en stor interesse, ikke kun fra svenske og danske virksomheder, men også fra international side, og tendensen fortsætter. Hvis man vil lave forretninger med den skandinaviske overfladebehandlingsbranche, skal man dukke op på Scandinavian Coating, siger Claus Haarding, formand og messeansvarlig i M aleudstyrs- og Anlægsleverandørernes brancheforening, MAB. En anden god grund er, at messen afholdes i Da nmark, og det lokker flere udstillere til fra det øvrige Europa. Konferenceprogram i topkvalitet Ud over selve udstillingen satser Scandinavian Coating også på at tilbyde sine besøgende et virkelig godt konferenceprogram med en blanding af præsentation af nyheder fra virksomheder og resultater fra forskningsfronten. Konferencens hovedtemaer i 2 017 er funktionel overfladebehandling, automation, korrosion og introduktion til overfladebehandling. Det er alle fokusområder, som lokker både overfladebehandlere, konstruktører, teknikere, indkøbere og beslutningstagere til. Der bydes på spændende tekniske foredrag, der giver indblik i d en nyeste teknologi inden for analyse og kontrol med fokus på økologi, miljø og energibesparelse. Digitalisering, automatisering og programmering fylder også en del på årets konference, da optimering af processer samtidig skal give bedre kvalitet. På konferencen får man også et bud på branchens fremtid; hvordan vi får en højere status og samtidig øger væksten i vores branche. Den praktiske hverdag er dog ikke glemt, idet konferencen byder på flere case stories undervejs. I samarbejde med messen arrangeres også den meget populære branchefest, Get Together, hvor udstillere og besøgende får mulighed for at mødes under hyggelige former uden for messehallen. Da København er vært for messen i 2017, faldt det naturlige valg på det traditionsrige Carlsberg-bryggeri. Redaktionen er afsluttet mandag den 30. januar 2017. M www.scandinaviancoating.com www.bramassor.se SIDE 48 · NR. 1/2017 MASKIN AKTUELT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her