Status 2016 Et år med kernekompetencer i fokus Af Sune Grebdahl Lauritsen Skive Smede- & Maskinteknik A/S kan se tilbage på et travlt år med flere interessante projekter og et godt flow i ordretilgangen. Direktøren hos den vestjyske specialist er som udgangspunkt godt tilfreds med tingenes tilstand. Når det er sagt, havde Erik Jakobsen gerne set flere af de store opgaver lande på skrivebordet. -Vi har brugt meget tid på udvikling og projektering. Vi laver mange oplæg, og det er kun positivt. Men når det kommer til selve konstruktionsdelen, mangler vi det sidste. En del virksomheder er stadig påpasselige med udskrivninger til specialmaskiner, siger han og fortæller videre, at man til gengæld har haft mange mindre projekter med udvikling af eksempelvis transportmateriel til produktionsoptimering. Flere virksomhedsflytninger er det også blevet til, og generelt er det netop kernekompetencerne, der har været i fokus. -Der er ingen grund til at klage. Kapaciteten har været fyldt godt op, men vi har stadig haft plads til hasteopgaver. Det har været tilfredsstillende, siger han videre. Direktør Erik Jakobsen. Samarbejde betaler sig Når Erik Jakobsen ser tilbage på det forgangne år, kan han konstatere, at tilknytningen af en maskiningeniør har givet huset flere muligheder. En anden tilgang til opgaverne har resulteret i kunder i nye segmenter, hvilket netop var tanken bag samarbejdet. -Der kan være langt fra teori til praksis, men denne gang gik tingene op i en højere enhed. Vi har fået nemmere adgang til en type kunder, vi ellers ikke servicerer, konstaterer han og uddyber, at der i produktionsmæssig forstand er tale om industrivirksomheder af stor kaliber. På sigt er målet at få fat i endnu mere spændende og komplekse projekter. I den forbindelse er det en fordel at henvende sig til en bred vifte af kunder i forskellige brancher. -Vi samarbejder med alle former for virksomheder. Vi låser os ikke fast på én bestemt strategi eller én bestemt kundetype. Det gør os fleksible, og der er større chance for, at vi rammer de virkeligt spændende opgaver, fastslår han. Aldrig to ens dage -Med færdige tegninger i skuffen, oplæg og tilbud ude og flere kunder nu end ved årets begyndelse, ser Erik Jakobsen optimistisk på 2017. Med den aktivitet, man har oplevet i år, er der heller ikke grund til andet, understreger han og siger afslutningsvis: -Vi er meget alsidige her i huset. Aldrig to dage er ens. Et fromt juleønske for 2017 er flere store projekter. Vi tror på det. Under alle omstændigheder ser vi frem til det nye år. www.sm-teknik.dk MASKIN AKTUELT NR. 8/2016 · SIDE 13
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her