kunst i tRafikken Den midtjyske by Skive har de senere år skilt sig ud med kunst i byens rundkørsler. Skulptur nummer 13 i rækken er inspireret af et kort over Skive og omegn. Skulpturen - som består af mindre laserskårne dele i varmgalvaniseret stål, der efterfølgende er svejset sammen - blev etableret ved byens banegård med en lokal smedevirksomhed som tovholder Af Sune Grebdahl Lauritsen Skive Kommune inviterede i foråret 2013 eleverne på Krabbesholm Højskole til at deltage i konkurrencen om at designe et kunstværk til byens nye rundkørsel. I alt blev 21 forslag indsendt, og vinderforslaget stod svenske Dennis Andersson for. Eleven fra højskolens arkitekturlinje lod sig inspirere af et kort over Skive og omegn. Han skar kortet op efter kyster og større veje og lod fragmenterne danne basis for skulpturen. Skitserne blev finpudset og færdiggjort af den rådgivende ingeniørvirksomhed Jelcon Bygherrerådgivning ApS i Viborg. Og Skive Smede- & Maskinteknik Skulpturen i rundkørslen ved Skive Banegård. (Foto: Steen Smedegaard). A/S skulle gøre visionen til virkelighed. Der var dog flere spørgsmål end svar, forklarer direktør Erik Jakobsen: -Der var en del ting som skulle afklares. Vi skulle først tage stilling til, hvordan projektet overordnet skulle gribes an, og hvilke materialer der skulle bruges. Produktionsforløbet skulle planlægges, og selve monteringen af kunstværket gennemtænkes, siger Erik Jakobsen og fortæller videre, at man besluttede at udføre skulpturen i varmgalvaniseret stål. Oprindeligt var det planen at male stålet, men modstandsdygtigheden over for vejr og vind ville være utilstrækkelig. De fleste lygtepæle i Danmark er varmgalvaniseret, og det er stort set en vedligeholdelsesfri løsning. Samtidig ville det give en flot overflade på værket. Det store puslespil Elementerne som udgør skulpturen består af mindre laserskårne dele, som efterfølgende er svejset sammen. Det mindste element i det færdige kunstværk består af 16 dele - det største af 30. Det vægtmæssige spænd for et færdigt element er fra 150 til 600 kilo. Højden er op til 3½ meter. -Det var akkurat som at samle et puslespil. Dog med ganske store brikker. Selv om vi selv havde lavet samlevejledningen, gjaldt det om at holde tungen lige i munden, fortæller Erik Jakobsen. -Hvert element har en betydning og symboliserer en del af Skive og omegn. Alle dele skulle svejses rigtigt sammen, og der var ingen fortrydelsesret, erklærer han med et smil og tilføjer, at der Forberedelse af element til skulpturen. Søjle monteret. SIDE 20 · NR. 2/2015 også blev boret huller i elementerne af hensyn til korrosionsbestandigheden. Vandet kan dermed afledes, og fugt undgås. Der blev også laserskåret huller til at fastgøre elementerne på søjler. Disse blev fremstillet med gevind på CNCMASKIN AKTUELT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her