Næste års madtrends i restaurationsbranchen Hvert år opstår der nye trends inden for madverdenen. Nogle af dem kan man forudse, mens andre trends kommer ud af det blå. Af Tobias Holm, QuickOrder Det kan være ekstremt svært at forudse, hvad der kommer til at trende i fremtiden. Men ved brug af de rigtige værktøjer, er det muligt for enhver restauratør at fange trends i opløbet, lyder det fra fremtidsforsker og forfatter Anne-Marie Dahl fra www.futuria.dk, der har en række bud på, hvilke trends der vil præge 2018. ”Fri for” er populært blandt mange Gluten- og laktosefrie produkter bliver mere og mere populære herhjemme. Tendensen viser, at det ikke kun er for allergikere, men rigtig mange forskellige mennesker køber disse produkter. Grunden til dette er, at mange finder disse ”fri for” produkter mere ”clean”. Det giver forbrugerne ro i sindet i en tid, hvor vi konstant hører om, at vi fylder vores krop med diverse giftstoffer, at vide, hvad de netop kommer i deres krop. Vi kan forvente, at forbrugernes efterspørgsel i fremtiden vil blive mere fokuseret hen imod ”fri for”-produkter. Det samme gælder også, når det kommer til økologiske produkter både i forhold til animalske produkter, men også grøntsager, frugter osv. - Ikke- eller fri-for produkterne har ikke toppet endnu. Fri for laktose, gluten, kød, sukker eller hvad der ellers kan dukke op af ting, man kan være bekymret for. Der er ikke nødvendigvis tale om lægelige undersøgelser eller dokumentation bag tendensen, men det ser ud til, at vi er grebet af en skepsis overfor læger og ernæringseksperter og stoler mere på forskellige livsstilsguruer, siger Anne-Marie Dahl. - Vi lever i en tid, hvor vi gerne bruger ekstra penge på os selv og vores børn og for at sikre, at det, vi indtager, er noget, som kroppen har godt af, er vi villige til at betale det, det koster ekstra. Det signalerer noget til omverdenen, at vi tager hånd om nogle af de konsekvenser, der kan risikere at ramme os. Sund kost skal give performance Vi lever samtidig i en tid, hvor vi gerne vil fremstå så stærke som muligt. Vi vil udvise overskud og selvbevidsthed i forhold til, hvad der er godt for vores krop. Vi bliver konstant testet i det, vi laver. For at give os selv det bedst mulige udgangspunkt, har vi som forbrugere lyttet og læst os til, hvad vi skal indtage, for at vi kan performe og forhåbentligt fremstå ”bedre” end alle andre. - Performancebølgen er over os! Det handler om at strømline og optimere sin krop, så den signalerer, at man kan performe bl.a. på arbejdsmarkedet. Alt, der udstråler sundt, power bar og individuel tilpasset mad med vitaminer mv. bliver sikkert også et hit i 2018. En ny trend, der forventes at ramme ikke blot Danmark, men store dele af verden, er proteinrige drikke og bars. De har i mange år kun været populære blandt fitnessentusiaster og folk, der har levet et meget aktivt liv - men ikke hos resten af befolkningen. Den sunde livsstil forventes for alvor at blive en både vigtig, men også naturlig del af vores hverdag. Det er en god idé at have tendensen in mente, næste gang du udarbejder dit menukort. Allerede nu ser man restauranter og caféer med stort fokus på proteinrig kost og der vil formentligt komme flere af dem i fremtiden, mener Anne-Marie Dahl. Fokus på lokale råvarer Gennem de seneste år er vi blevet hevet med rundt i alverdens maduniverser. Vi har efterhånden prøvet det meste - sushi fra det japanske køkken, pizza fra Italien, spicy indiske retter, og ikke mindst store amerikansk-inspirerede burgere - nok til at mætte to personer. Men tiderne ændrer sig, og nye tendenser opstår. Frem for fremmedretterne kan du forvente, at der i 2018 vil komme flere og flere forbrugere, som vil have stort fokus på lokale råvarer. - Efter mange år med globalisering og verdens gryder, ser vi tendenser med ”tæt på mig” og ”fri mig for flere tilbud” - på den store skala med Brexit og Trumps America First strategi. Vi vil vide, hvor kalven har sprunget - mikrobryggerier og den lokale gårdbutik rykker. En tendens, der fint kan parres med bæredygtighed og stop madspild. Bæredygtigheden kan også snige nye produkter ind med flere planter og grøntsager og nej til pruttende CO2udledende køer, lyder det fra fremtidsforskeren. Der vil komme endnu større fokus på lokale produkter. Gæsterne vil ikke købe mad - men oplevelser Følger man med i de mange tv-programmer, der kører på fjernsynet i øjeblikket, er der næsten ikke grænser for, hvad kendte kokke kan finde på at bruge af råvarer i deres retter. Indimellem må man som seer lige knibe sig i armen og lytte 24 LevnedsmiddelBladet 8 • 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her