Madaffaldet adskilles fra emballagen og omdannes til en flydende masse, der sendes til biogasanlæg, hvor det bliver til elektricitet og varme. Bananer, torskerogn og fritureolie bliver til energi I Danmarks mest moderne anlæg til forædling af organisk affald adskilles madaffaldet fra emballagen og omdannes til en flydende masse, der sendes til biogasanlæg, hvor det bliver til elektricitet og varme. Entreprenørvirksomheden BASE Erhverv har hos Marius Pedersen A/S i Aarhus opført et anlæg til forbehandling af organisk affald i form af madaffald og madspild fra bl.a. supermarkeder, restauranter og grillbarer. Anlægget kan f.eks. arbejde med plastikflasker, aluminiumsdåser, bananer i kasser eller syltede agurker i glas med låg af metal. Anlægget fjerner simpelthen emballagen, og omdanner madaffaldet til en flydende masse til biogasanlæg. - Det materiale, vi modtager, læsses bare ned i et hul med roterende snegle, som flytter det til højre og venstre, hvorefter det i en stor hammermølle bliver slået så meget i stykker, at det organiske materiale kommer ud gennem en hulplade, mens emballagen sorteres fra, forklarer produktchef Peter Lassen, der har gennem- ført en hel del fremvisninger af anlægget. - Gæsterne får forholdsvis hurtigt syn for sagen. De kan se, at det rent faktisk nytter noget også at sortere sit affald derhjemme. Mange tror f.eks., at det hele bare ender på forbrændingsanlæg. Gæsterne er typisk grupper fra festivaler, detailhandelskæder og firmaer med en grøn profil, som gerne vil sortere lidt ekstra, siger han. Alt fra indsamling til færdigt produkt Udover organisk affald modtager virksomheden også brugt fritureolie. - Og da olie kan være et andet produkt end organisk affald i emballage, har vi også et system til at håndtere det. Vi er standard-certificeret inden for ISCC-mærkningen for bæredygtig håndtering af fritureolie, fortæller regionschef Ronnie Fegge og påpeger, at det handler om at kunne følge oliens vej fra start til slut. - Alt i alt sætter vi kundens affald i system, uanset om det er fast, flydende eller farligt. Allerede for 15 år siden drøftede Marius Pedersen A/S forbehandling af organisk affald med en af virksomhedens store kunder. Man har altid kunnet lave biogas af gamle bananer og torskerogn - men det har ikke været konkurrencedygtigt i forhold til bare at køre det til forbrændingsanlægget. Siden er samfundet blevet mere miljøbevidst, og politisk er genanvendelse i fokus. Lovgivningen, stigende efterspørgsel og grøn tankegang satte Marius Pedersen A/S i gang med at udvikle miljøanlæg. Og i dag råder firmaet over et anlæg i København, der blev taget i brug for et par år siden, og altså nu det topmoderne anlæg i Aarhus, hvorfor firmaet i dag dækker hele Danmark på dette område. Hele paletten inden for affald - Vi tilbyder hele paletten inden for affald. Vi har styr på alt fra indsamling til det færdige produkt, og binder dermed hele processen sammen. Nu har vi anlægget, vi har indsamlingsbiler og kundeservicecenter. Så vi har kontakten helt ude fra kunderne over indsamlingen til anlægget, og frem til afsætning af det færdige produkt. Vi har så at sige et godt ejerskab over affaldet som ressource og kan derfor bedre rådgive kunden, fortsætter Ronnie Fegge. Anlægget ligger lige ved siden af forbrændingsanlægget på Forbrænding Nord i Aarhus. 24 AutomAtisk vejning og prismærkningsudstyr LevnedsmiddelBladet 4 • 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her