TToopp 110000 Arkivfoto: Lantmännen. Der bruges mange penge på markedsføring af brød fra de forskellige aktører, men forbrugernes mærkebevidsthed falder i takt med detailhandlens ønsker om egne mærker. Brødpriserne presses fortsat af private labels Af Peter Falk-Sørensen, Dansk Aktie Analyse A/S og redaktør Peter Friis Brød er en basisvare for de danske forbrugere, og selv om de danske husholdninger dagligt køber såvel skiveskåret rugbrød og franskbrød i supermarkedet, men også stigende mængder ganske dyrt bagerbrød hos de højt profilerede bagerkæder såsom Lagkagehuset og Emmerys, er branchens samlede vækst negativ. 0,1 procent faldt omsætningen hos de ni største aktører i årets LevnedsmiddelBladets Top 100-analyse inden for kategorien Brød og Kager, når man ser på de seneste aflagte årsrapporter. Store forskelle i indtjeningen Det er de store brødproducenter som overordnet mærker det hårde konkurrenceklima, mens kageproducenterne ser lysere tider. Alligevel er der betydelige forskelle for de enkelte aktører. KOFF, som står bag Kohberg Brød, har mærket konkurrencen særdeles hårdt, og koncernens omsætning er faldet seks procent til 1.240 mio. kr. i 2015, hvilket også har reflekteret sig i resultatet, hvor det for den primære drift er faldet fra 40 mio. kr. til 27 mio. kr., mens årets resultat efter skat er vendt fra et overskud på 28 mio. kr. til et underskud på fire mio. kr. Det er især en konsekvens af, at detailhandlen i stigende grad prioriterer private labels, hvor avancen til producenterne er lavere. 54 I Progress Point i København hos Marel LevnedsmiddelBladet 9 • 2016 t
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her