Fødevare-iværksættere bydes velkommen ombord En kontorplads, forsøgsfaciliteter og 10 timers gratis rådgivning – med dette inviterer Bornholms Landbrug nye danske fødevare-iværksættere med ombord i øens fødevaremiljø. Vi skaber en smeltedigel for fødevareproduktion, lover man. Kokkekonkurrence, Michelinstjerne, Danmarksmester i Kryddersnaps og en ny kulsort tapaskiks har én ting tilfælles – det er Bornholm. Bornholm er om noget blevet centrum for en kreativ og eksplosiv fødevareudvikling. Her ligger fokus på udnyttelse af lokale råvarer af høj kvalitet forarbejdet i fusion mellem gamle egnstraditioner og ny nordisk vid. - Der er sket en stor udvikling i antallet af lokale fødevareiværksættere på Bornholm, det går strygende for dem og miljøet blomstrer, fastslår direktør Thomas Bay Jensen, Bornholms Landbrug og inviterer nu flere nye fødevareiværksættere ombord i dette åbne, kreative og innovative miljø. - Vi har »kajplads« til friske fødevare-iværksættere, der har lyst til at komme herover og blive en del af vores optur, frister Thomas Bay Jensen og understreger, at man på Kannikegård, hovedsædet for Bornholms Landbrug, besidder alle kompetencer til målrettet og specialiseret rådgivning inden for fødevareområdet og en del af denne vil, som nævnt, blive stillet ganske gratis til rådighed. Helt konkret kan Bornholms Landbrugs tilbud til fødevareiværksætterne for eksempel indeholde støtte i dialogen med Fødevarestyrelsen omkring egenkontrolprogram, vejledning i indretning af produktionslokaler, udarbejdelse af næringsdeklarationer, engrosgodkendelse eller hjælp til skatteregnskab og bogføring for bare at nævne nogle af de typiske hurdler, man som iværksætter skal over. Kom sikkert fra land Iværksætterne har samtidig adgang til mødelokaler og forplejning, adgang til net og printer/reproduktion og fast sekretariatsfunktion til modtagelse af post og telefonbeskeder. - Vores fornemmeste opgave er at være fødevare-iværksætternes katalysator, således at de kommer sikkert fra land, forklarer projektansvarlig for dette projekt, Klaus H. Petersen, og håber, at initiativet vil trække endnu flere kreative fødevare-iværksættere til øen og her- - Vi skaber en smeltedigel for fødevareproduktion, lyder det fra de tre rådgivere, som er ansat ved Bornholms Landbrug til at hjælpe fødevare-iværksætterne. Fra venstre økonomirådgiver Brian Kragbæk, fødevarerådgiver Signe Folke og virksomhedsrådgiver Klaus H. Petersen. Fødevarerådgiver Signe Folke sammen med Bornholmerslagteren Richard Jørgensen. med svinge den spændende fødevareudvikling på Bornholm op i nye højder. Bornholms Landbrug’s tilbud til danske fødevare-iværksættere er nyt i forhold til andre tilbud i erhvervsfremmesystemet på Bornholm, ved at tilbyde at løse de faglige problemstillinger, som fødevareiværksættere kan have i en spirende opstartsfase. Bornholms Landbrug er i forvejen udpeget som operatør for innovationsindsatsen og fødevareklyngen på Bornholm under Erhvervsstyrelsen. Desuden indgår Bornholms Landbrug i et partnerskab med Gourmet Bornholm, en del af regional madkultur og Bornholms Regionskommune, som er hele fundamentet for den offensive satsning. 10 LevnedsmiddelBladet 7/8 • 2016
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her