Nødstrømmen sikret til Den nye nødstrømsløsning til den største ø i Kattegat er nu fuldt ud idriftsat. Miljøhensyn har været et vigtigt element i leverancen n PM Energi A/S har installeret fem generatoranlæg á 1.000 kVA til backup af strømmen på Læsø i tilfælde af netsvigt eller brud på søkablet, som forsyner de godt 2.000 fastboende borgere. Et indbyggertal, der dog mangedobles i turistsæsonen, hvilket gør en omfattende nødstrømsløsning endnu mere relevant. Læsø er afhængig af turister, og færgen sejler mange gange i døgnet i højsæsonen, fortæller Anders Olesen, salgsingeniør hos PM Energi. - Læsø har lystbådehavn, flere hoteller og campingpladser. Opgraderingen af forsyningssikkerheden giver særdeles god mening. Leverancen er til Nord Energi, og løsningen kan fjernovervåges fra deres hovedkontor i Hjørring, siger han og forklarer, at Læsø Elforsyning har anvist koblingspunktet og de fem generatoranlæg er tilsluttet mellemspændingsnettet. - Der er etableret en HMI-løsning, så man kan se status på det enkelte anlæg og følge dieseltankenes niveau. De forsynes fra et tanksystem, som rummer 60.000 liter diesel. Det rækker til godt fire dages uafbrudt kørsel med generatoranlæggene, men det skulle helst ikke blive nødvendigt, siger Anders Olesen med et smil, og betegner det som en helgardering, når nu lokationen er placeret i Kattegat. Ingen gener for miljøet Energinet har forsyningspligten af Læsø, og opgaven blev vundet af Nord Energi i licitation. Miljøhensyn var et vigtigt element i leverancen. Læsø Kommune har blandt andet lagt stor vægt på en motorløsning med så lav emission som muligt. Der er valgt Leroy Somer generatorer og emissionsoptimerede dieselmotorer. Hvert generatoranlæg er indbygget i Generatoranlæggene er placeret i fem 40 fods High Cube containere på Vanggård. SIDE 12 - NEM AT HANDLE MED Prøv det på gnbelysning.dk INSTALLATIONS NYT | NR. 9 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Installations Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her