FABA slår alarm over løsninger med LED-retrofit Landet over bliver der isat mange LED lyskilder/ indsats som retrofit-løsninger, hvor man ombygger de eksisterende CE-mærkede armaturer. Det er i bedste fald ”blot” ulovligt. Man påtager sig et produktansvar, ligesom el-sikkerheden og EMCproblematikken kommer i spil n Tusindvis af LED-lyskilder bliver i disse år sat op for at spare energi. Mange kommuner har fået ny vejbelysning, store garageanlæg bliver nu oplyst med LED og der findes mange lignende sager. I en del af løsningerne anvender installatørerne såkaldte retro-fit løsninger. Her genanvender man det eksisterende armatur, men ofte bliver de udsat for en lettere ombygning, så LED-løsningen fungerer. Det er bl.a. velkendt ved udskiftning af T5 rør til LED-rør, hvor forkoblingen skal bypasses. Nu slår Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) alarm over for netop de store dele af retrofit-løsningerne, hvor en ombygning kommer på tale, for det er ganske enkelt ulovligt. Baggrunden er, at disse løsninger medfører både sikkerhedsproblemer, EMC-udfordringer og det flytter produktansvaret fra den oprindelige producent til - ja, i sidste ende til den nye ejer af belysningsløsningen, som er helt uvidende om, at vedkommende pludselig står med et produktansvar. - Det er ganske enkelt ikke i orden at sælge disse retrofit-løsninger. Min vurdering er, at mange installatører, forsyningsselskaber og elektrikere slet ikke ved, hvad de kaster sig ud i, når de går i gang med at ombygge et armatur, siger Willy Goldby, direktør for FABA. Sikkerhed og EMC Når et armatur bliver ombygget og der isættes en LED-lyskilde, er der to problemstillinger - et sikkerhedsmæssigt og et EMC-mæssigt. På sikkerhedsfronten er der allerede eksempler på problemer med skiftet fra T5 til LED-rør. En bestemt retrofitløsning gjorde, at den ene ende af røret kunne blive strømførende, hvis den anden stadig sad fast i fatningen. Problemet har været velkendt i bl.a. Tyskland, hvor mere end én elektriker har fået stød. Også sikkerhed i forhold til varme, kulde og ledningsføringer kan blive udfordret, når der sker en ombygning, ligesom der sker en ændring af produktansvaret - mere om det senere. På EMC-siden er elektrikeren stort set prisgivet. Producenten af armaturet har sikret sig, at lyskilde og armatur ikke giver EMC-støj, men det er umuligt at vide, hvad der sker, når man sætter en anden lyskilde ind i et metalarmatur. Det fungerer som et Faraday-bur, og det kan give mange uforudsete hændelser. - Her i landet ligger EMC-problematikken ikke hos Sikkerhedsstyrelsen, påpeger Willy Goldby. SIDE 12 - NEM AT HANDLE MED Prøv det på gnbelysning.dk Willy Goldby, direktør for FABA, påpeger, at der er flere udfordringer, når det gælder ombygning af eksisterende armaturer til LED-drift. INSTALLATIONS NYT | NR. 7/8 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Installations Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her