KONTAKT Leder ® GENNEMTÆNKT VENTILATION Dagen, hvor Svante næsten ikke tænkte på corona Af Dann Bjarke Jensen Dagen i slutningen af november, hvor disse linjer skrives, har det stigende amerikanske aktiemarked som den positive erhvervsnyhed. Det er lettelsen over, det blev Biden og ikke mindst, at ham den anden nu ser ud til at gå uden for meget ballade, forklarer eksperten. Ja, pyha der blev ikke borgerkrig i USA, tænker man. Men hvad så med det danske marked, det stiger ikke, spørger intervieweren med bekymret stemme. Men eksperten beroliger. Det er fordi, de danske aktier allerede ligger højt. Vi har taget forskud på glæderne. Det er fjernsynet ovre i stuens hjørne, der gnækker med nyhederne. Det er som sædvanlig her tidligt på formiddagen indstillet på TV2 News. Man skal have det hele med. I stuens modsatte hjørne har lederskribenten i dag valgt at oprette kommandocentral med den bærbare på spisebordet. Hernede ved de store vinduer i havedørene er der mere lys end oppe på arbejdsværelset. Det er nemlig en lysende klar dag. Man glem- mer helt, hvor smuk en novemberdag kan være, når solen skinner. Ude i haven er meget stadig grønt, men nu passer det sig selv. Et lille smæld fra elkedlen i køkkenet signalerer, at det er tid til dagens anden kop instant kaffe, og man får næsten lyst til at bryde ud i sang. Ja, den med Svante og hans lykkelige dag. Krisen Man kan jo godt bruge den slags dage, for det har da ved gud været et underligt år, ikke? Den opmærksomme læser bemærker nok, at dette årets sidste nummer ikke, som det plejer, er fyldt med årskommentarer. Nogle få er med, og det er vi glade for, men " Hos forbrugerne er der tilsyneladende en fornemmelse af, at der er “penge nok”, det er en sundhedskrise, og lige om " hjørnet venter en vaccine mange andre, ja de er nok lidt mætte af emnet, ja det emne. Det betyder også, at der ikke er noget samlet bud på en status for byggebranchen. For lige som erhvervslivet generelt, så har krisen ramt byggebranchen meget asymmetrisk. Hvis man lever af at vedligeholde ventilationsanlæg i kontorbyggerier, er det svært, fordi kontorerne er tomme, og anlæggene kører ikke. Mange af de store arkitektfirmaer er meget internationalt eksponeret, og de er hårdt ramt, ale- ne rejserestriktionerne gør det besværligt. I den udførende del af branchen er der til gengæld mange, der har masser at lave. Det offentlige har sat gang i massive investeringer, og det private boligmarked er imod al forventning i topform. De stigende boligpriser betyder, at der bliver akkumuleret friværdier, og man kan håbe, at de blandt andet går til energirenoveringer og varmepumper. Medicinen I det hele taget ser det vel ikke så slemt ud endda. Politikerne har holdt hånden under erhvervslivet med massive støtteordninger. Fagøkonomer mener ganske vist, at nu er det snart for meget af det gode. Der er ingen samfundsmæssig gevinst ved, at skatteyderne bliver ved med at aflevere milliardbeløb til virksomhedsejerne, fordi de i et eller andet omfang også går til virksomheder, der allerede inden krisen var på vej mod problemer på grund af dårlig ledelse og manglende tilpasning til strukturelle forandringer. Det er givetvis sandt. Men når man ser på det samlede billede, så virker det alligevel som om, medicinen har været doseret korrekt. Hos forbrugerne er der tilsyneladende en fornemmelse af, at der er “penge nok”, det er en sundhedskrise, og lige om hjørnet venter en vaccine. HVAC-branchen er et afgørende hjul i den grønne omstilling, som der bare vil komme endnu mere fokus på i 2021. Byggebranchen er en del af det lokomotiv, der skal trække samfundet ud af krisen. Så der er al mulig grund til at tro, at 2021 om ikke bliver et lykkeligt år, så i det mindste lysere end 2020. 6 HVAC 13 · 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her