Aktuelt DE FØRSTE PRODUAL PROXIMA™ -PRODUKTER Branchen valfartede til Building Green Forum dannede i november rammerne for endnu en succesfuld Building Green. Den grønne event har nu så megen vind i sejlene, at den ekspanderer til Tyskland næste år. Besøgstallet lød på 7.226 for de to dage, og besøgsvarigheden var væsentligt længere, end den plejer. Sådan lyder meldingen hos de tilfredse arrangører: - Der skal lyde en stor tak til alle, som var med til at sætte fokus på bæredygtigt byggeri endnu engang. Vi kan se på besøgstallene, at det var den helt rigtige målgruppe, der lagde vejen forbi: Primært arkitekter, bygherrer, ingeniører, entreprenører og håndværkere, forklarer Ditte Rosenquist, projektleder for Building Green og fortsætter: - Vores oplevelse er også, at folk blev i Forum i lang tid. Længere end de plejer. Det er jo et tegn på, at vi har kunnet tilbyde noget, som virkelig har ramt plet. Det gælder både på scenerne og blandt de mange spændende udstillere. Til Tyskland I midten af oktober havde den grønne begivenhed sin debut udenfor Danmarks grænser. Oslo var værtsby for eventen og skal være det igen i 2020. Men ekspansionen slutter ikke her. I november 2019 rykker Building Green også til München: - I Tyskland, og særligt München, er der et stort potentiale for og interesse i bæredygtigt byggeri. Der er allerede gang i en række spændende projekter i byen, og købekraften er stor. Derfor var det oplagt at vælge München som næste destination. Vi glæder os meget til at farve byen endnu mere grøn næste år, siger Ditte Rosenquist. www.produal.dk/pump Ny europæisk dagslysstandard godkendt Den nye europæiske dagslysstandard for rum og bygninger, EN 17037, introducerer en klimabaseret dagslysfaktor, som tager hensyn til bygningens geografiske placering. Det er for eksempel ikke uvæsentligt for kravene til dagslys, om bygningen er placeret i København eller Rom. Standarden EN 17037 har til formål at give en fælles metode på tværs af landegrænser til at dokumentere tilstrækkeligt dagslys i rum og bygninger. På den måde undgår brugerne at skulle holde sig opdaterede på landespecifikke krav. Derudover skal den give vejledning i, hvad der som minimum skal dokumenteres i forhold til: • et tilstrækkeligt dagslysniveau • et godt udsyn til det fri • en tidsperiode for adgang til direkte sol i opholdsrum • et kriterie for vurdering af risiko for blænding fra vinduer. Naturligt lys Tilstrækkeligt dagslys er defineret som en indendørs belysningsstyrke på 300 lux eller mere i en vis procentandel af rummet. Procentandelen afhænger af, om rummet oplyses af dagslys fra facaden, skrå tage eller fra åbninger i et fladt tag. Essensen i standarden er, at kriteriet for tilstrækkeligt dagslys afhænger af, hvor byg- ningen er placeret. Eksempelvis anbefales et dagslysniveau i København svarende til en dagslysfaktor på 2,1 procent, mens den i Rom er 1,6 procent. I praksis kan det for eksempel betyde, at vinduesstørrelsen i Rom er lidt mindre end i København, da den samlede mængde af dagslys udenfor i løbet af året er lavere i den danske hovedstad. Standarden forventes udgivet omkring årsskiftet 2018-2019 og er udarbejdet i regi af Dansk Standards standardiseringsudvalg S-061 Lys og Belysning. Med i udvalget er Dansk Center for Lys, Rådgivende Ingeniørfirma F.R. Gert Carstensen A/S, Inwave, Kai Sørensen, Philips Lighting, Statens Byggeforsk- ningsinstitut, Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen, Vejdirektoratet Middelfart, VELUX og ÅF - Hansen og Henneberg. Den 15. januar kl. 14-17 afholder Dansk Standard temamøde om den nye europæiske standard for dagslys. På programmet er blandt andet en gennemgang af standarden samt oplæg om anvendelse af standarden af blandt andet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og repræsentanter fra industrien. Man kan læse mere og tilmelde sig det gratis temamøde på ds.dk/temamoede-dagslys. 8 The indoor climate company HVAC 13 · 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her