DE FØRSTE PRODUAL PROXIMA™ -PRODUKTER www.produal.dk/pump Navne Per Heiselberg hædret med bæredygtig pris Onsdag den 31. oktober løftede Building Green og InnoBYG’s fagjury sløret for årets vindere af Det Bæredygtige Element. En pris, der hylder både en person og et produkt. Hvor Personprisen går til en ildsjæl, som har medvirket til at fremme bæredygtighed i byggeriet, går Produktprisen til en Building Green-udstiller med et produkt, der gør byggeriet mere bæredygtigt. Fælles for priserne er, at de går til kandidater, der skaber en bæredygtig forskel, er eksempler til efterfølgelse og inspirerer byggebranchen. Spreder ringe i vandet Personprisen går i år til Per Heiselberg, som er professor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg. Han står i spidsen for en række forskningsprojekter inden for energi og indeklima i den bæredygtige omstilling. - Per er en ildsjæl, som kobler sin forskning til innovation og ofte arbejder i samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Han formår at sprede ringe i vandet - både nationalt og internationalt. Han inspirerer både ph.d.studerende og nyuddannede ingeniører, som tager deres viden med i det videre arbejde og til resten af branchen, fortæller Kasper Lynge Jensen, udviklingschef ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet. Han er en del af den jury, som udpeger vinderne. - Der er ingen tvivl om, at Per gør en væsentlig forskel på energi- og indeklimaområdet. Derfor er det særdeles velfortjent, at han løber med årets Personpris, lyder det videre. Fra gamle fiskenet til designerlampe Den anerkendte Produktpris tildeles firmaet Fischer Lighting for deres nyudviklede designerlampe, som er produceret efter cirkulære principper. - Vi har at gøre med et produkt, som sender forskellige signaler inden for den bæredygtige dagsorden. Det er en innovativ og dagsordensættende lampe. I modsætning til mange andre produkter er lampen designet således, at alle dele kan skilles ad og genbruges. Desuden er dele af den lavet af genbrugte materialer i form af gamle fiskenet. Den er et modstykke til vores brug-og-smid-væk-kultur og en del af den cirkulære dagsorden, forklarer Grith BechNielsen, netværksleder i InnoBYG. - Producenten bag arbejder med en ny metode, der gør det muligt at tilføre eksisterende lysarmaturer nye funktioner, forbedret lyskvalitet og ny, energibesparende teknologi. Samtidig er der fokus på totaløkonomi, mens bygningers arkitektoniske udtryk også kan bevares, fortsætter hun. Det Bæredygtige Element har eksisteret siden 2014 og uddeles af Building Green og innovationsnetværket InnoBYG. Til at starte med bestod Det Bæredygtige Element af Personprisen, mens Produktprisen kom til i 2016. Sidste år gik Personprisen til arkitekterne Kasper Guldager Jensen og Anders Lendager, mens Produktprisen gik til virksomheden KALK for produktet REN. Juryen består af følgende medlemmer: Tina Saaby Madsen (Københavns Kommune), Niels Bjørn (URBAN), Harpa Birgisdottir (SBi), Lone Feifer (Velux), Kasper Lynge Jensen (Aarhus School of Engineering) og Lasse Lind (GXN). Ny distriktschef hos Systemair Jesper Rasmussen er ny distriktschef for Midt- og Nordjylland hos Systemair. Jesper har været en del af Systemairs interne salgsafdeling i knap 12 år. Det er derfor en erfaren herre, der sendes ud på landevejene. - Vi er meget glade for, at Jesper har takket ja til den nye rolle. Vi er sikre på, at kunderne også kommer til at mærke, at de får en distriktschef, der kender alle mulighederne i vores sortiment, siger salgsdirektør Bo Sterner. Jesper er uddannet som rustfast klejnsmed og senere maskintekniker og har blandt andet arbejdet som rejsemontør, inden han startede ved Systemair. Udover mange års erfaring fra Systemair har Jesper derfor også en solid teknisk baggrund. - Der er flere ting, der er gået op i en højere enhed. Derfor synes jeg, tiden er den rette til at komme ud at møde kunderne på deres hjemmebane, og det glæder jeg mig til, siger Jesper Rasmussen. HVAC 13 · 2018 The indoor climate company 51
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her