De tekniske løsninger sikrer det sunde indeklima Den simple løsning er sjældent den optimale, også når det gælder renovering af byggeri. Sammenspillet mellem bygningernes installationer skal under renoveringen medtænkes fra starten, så det optimale og sunde indeklima bliver sikret Af Claus Hansen, VELTEK Indeklima blev i 2017 på tværs af sektorer og brancher og i mange undersøgelser sat højt på dagsordenen. Et fokus der har medført, at selv den ikke-tekniske lægmand i dag forstår meningen ved at opretholde et godt og sundt indeklima. ”Indeklima” er således på tredjepladsen over emner, som optager boligejerne mest ifølge Bolius Boligejeranalyse 2017. Men selvom boligejerne er opmærksomme og tager nødvendige forholdsregler, såsom hyppig udluftning, viser undersøgelser dog samtidigt, at CO2niveauet i hjemmene ofte er over den anbefalede grænse på 1.000 ppm. CO2-niveauet er nemlig besværligt at holde nede udelukkende ved hjælp af naturlig ventilation, og resultatet er, at vi derhjemme opholder os i usunde omgivelser, der påvirker vores trivsel, søvn og sundhed. Den samme udfordring findes også i skolerne, hvor naturlig ventilation kun har en begrænset effekt på CO2-niveauet. En konsekvent udluftning i klasselokalerne giver kun en vis forbedring af indeklimaet, også selvom en opsat CO2-indikator fortæller, hvornår vinduerne skal åbnes op. Undersøgelser fra DTU viser i øvrigt, at 90 procent af landets skoler i løbet af dagen har et højere CO2-niveau i luften end den anbefalede grænse. Dette selvom kommunerne de seneste år har brugt over 18 mia. kroner på renovering og opførsel af nye skoler. Men manglen på tilstrækkelig ventilation i skolerne er efterhånden blevet en så velkendt udfordring, at selvom Arbejdstilsynet i 2017 reagerede 84 gange ud af i alt 346 besøg på landets skoler, er status stadig den, at eleverne for ofte arbejder under forhold, der har en direkte indvirkning på deres koncentration og indlæringsevne. Samme undersøgelse viser omvendt, at børn i klasselokaler med øget lufttilførsel klarer sig fem-ti procent bedre end i almindeligt beklumrede klasselokaler. Effekten svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse. Et godt indeklima i skolerne er derfor essentielt, da det er med til at kvalitetssikre det danske uddannelsessystem, og derfor må naturlig ventilation ledsaget af CO2-indikatorer ikke blive et permanent tiltag. Der skal mere til, hvis målet er at få det fulde ud af elevernes kapacitet. Glem ikke kontormiljøerne Problemerne med dårligt indeklima findes også på arbejdspladsen, hvor den gennemsnitlige dansker opholder sig i 1.400 timer om året ifølge Danmarks Statistik. Hovedpine, koncentrationsbesvær og sygdom forekommer hyppigere i dårligt ventilerede kontorer. En medarbejder, der på grund af et skidt indeklima oplever ubehag, vil i lønudgift koste virksomheden langt mere, end energi- og driftsudgiften til bygningens ventilations- og varmeanlæg. Derfor resulterer et fokus på optimering af indeklimaet i langt færre sygedage per medarbejder og helt op til 12 procent øget produktivitet. Et sundt indeklima giver en væsentlig samlet besparelse for virksomhederne. Sæt fokus på de tekniske helhedsløsninger Som det fremgår, findes der i dag en enorm mængde viden om, hvilke konsekvenser det giver at have et dårligt indeklima, og hvilke positive gevinster der følger med et sundt indeklima. Løsningen til mange af indeklimaproblemerne findes ved at installere aktiv ventilation i byggerierne, da det kan bibringe den nødvendige og veltempererede friske lufttilførsel, som især vores skoler har så meget brug for. Aktiv ventilation er kendt for at give den største forøgelse af elevernes præstation i skolerne. Det viser de nyeste undersøgelser foretaget af DTU, hvor mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding blev sammenlignet med en række øvrige ventilationsmetoder. Den simple løsning er sjældent den optimale, og et aktivt ventilationsanlæg med partikelfiltre og varmegenvinding bør i byggerierne tænkes ind i en samlet og energirigtig løsning, hvor ventilationsanlægget f.eks. kobles sammen med lokalernes lys- og varmekilder, således at ventilationen kun aktiveres, når lyssensorerne registrerer mennesker i lokalerne. Ventilationsanlægget kan yderligere indstilles til at starte efter fastlagte intervaller, hvilket sikrer, at mængden af gasser og dampe fra bygningsmaterialer nedbringes i de perioder, hvor lokalerne ikke er i brug. Udover at denne tekniske helhedsløsning sikrer et sundt indeklima, giver det også en enorm frihed for brugeren, da der ikke i samme grad skal åbnes vinduer og trykkes på kontakter. Med optimeringen af lokalernes tekniske installationer følger en kort tilbagebetalingstid, der hurtigt kan finansiere andre tiltag med længere tilbagebetalingstider. Selv i nyere byggerier er der relativt store optimeringspotentialer at finde i bygningernes tekniske installationer. For at sikre det sunde indeklima i privaten, skolerne og på arbejdspladserne skal de tekniske installationer derfor sættes højt på dagsordenen. Det gælder både i indeklimadebatten, og når der tales om renovering i eksisterende og i nybyggeri. Både komfortmæssigt og økonomisk kan det i høj grad svare sig at installere det optimale første gang. 44 HVAC 1 · 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her