Navne Nye, men erfarne folk i bestyrelsen hos NB Ventilation NB Ventilation A/S styrker bestyrelsen med to erfarne erhvervsfolk. Den ene af de nyvalgte til bestyrelsen er Johnny Øland, som har mere end 30 års erfaring fra ventilationsbranchen, og som repræsenterer dyb faglig og forretningsmæssig indsigt i ventilationsbranchen. Indtrådt i bestyrelsen er også Bo Prangsgaard, som har en bred erhvervs- og bestyrelseserfaring fra det nordjyske, og som skal være med til at styrke virksomhedens organisation og Adm. direktør og medejer Per Højbjerre flankeret af de to nye bestyrelsesmedlemmer Bo Prangsgaard (tv.) og Johnny Øland. gennemførelse af den nye strategi. - NB Ventilation befinder sig i en positiv udvikling præget af vækst og innovation, og virksomheden har netop lagt sidste hånd på en ambitiøs vækstplan for de kommende år. Der er igangsat en række spændende initiativer inden for salgs- og produktudvikling, og det har derfor været naturligt at styrke bestyrelsen med to erfarne erhvervsfolk, siger adm. direktør og medejer Per Højbjerre. NB Ventilation A/S har siden 1973 stået for at sikre luft til både komfort og industribehov hos kunder overalt i Skandinavien. NB Ventilation beskæftiger i dag ca. 35-40 medarbejdere på virksomheden, som er placeret i Aalborg Øst, med en fabrik på 5.000 kvadratmeter. Alle aggregater bliver produceret efter kundens ønsker og behov. Dermed optimeres ydelse og pris i hvert enkelt tilfælde. Firmaet fungerer udelukkende som underleverandør og overlader montage, installation og service til kunderne. Ny area sales manager hos Dantherm Air Handling Peter Salling er Dantherm Air Handlings nye area sales manager i Sydjylland og på Fyn. Han kommer til Dantherm med brede faglige kompetencer fra blandt andet ti år i byggebranchen. Hos Dantherm får Peter Salling til opgave at rådgive kunderne inden for alt omkring bolig- og komfortventilation, fra enkeltparceller til større ejendomme. Med i porteføljen har han også alle Dantherms affugtningsløs- ninger til skadesservice, byggeudtørring, pool-områder og svømmehaller. Peter Salling ser relationer og tillid som nøgleord i sin nye stilling. - Min opgave bliver at være tæt på kunderne og bistå dem med et højt serviceniveau ud fra den virkelighed, de befinder sig i, om det så er store eller mindre projekter. Med vores rådgivning og produkter har vi muligheden for at bidrage med store energibesparelser, komfortfordele og energisparetilskud. Det er ægte værdi for kunderne, og det glæder jeg mig til at hjælpe dem med at opnå, fortæller han. Peter er bosiddende i Kolding, hvor han nyder tilværelsen med sin kone og to børn. Han er i sin fritid et aktivt friluftsmenneske, hvilket afspejler sig i interesser som cykling, løb, fitness, jagt og camping. Peter Salling kommer til Dantherm fra en stilling som salgskonsulent hos Isover A/S. Ny salgsdirektør i Stark Mads Brejnholt Madsen (36) er forfremmet til ny salgsdirektør i Stark – en post han overtager fra Britta K. Stenholt, der er blevet ny adm. direktør efter Søren P. Olesen. Mads Brejnholt Madsen kommer fra stillingen som udviklingsdirektør i Stark med ansvar for store kunder, aktiviteterne i Grønland samt byggemarkedskædens store strategiske og kommercielle projekter. - Det glæder mig meget, at Mads overtager den vigtige rolle som overordnet ansvarlig for salget i Stark. Han bliver med sin store viden og erfaring en stor styrke for salgsorganisationen, ligesom han kommer med en stærk indsigt i kundernes vilkår og behov til gavn for den videre udvikling af vores relationer til de professionelle, udtaler adm. direktør Britta K. Stenholt. Oprindeligt er Mads Brejnholt Madsen uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 2006. Han blev siden hentet til DT Group-koncernen, der i Dan- mark står bag Stark og Silvan, før han i 2014 blev udnævnt til udviklingsdirektør i Stark. Han kommer således til stillingen som salgsdirektør med mange års erfaring inden for strategisk og kommercielt udviklingsarbejde målrettet de udførende i byggebranchen. Evnen til at gå den ekstra mil for kunden er afgørende. HVAC 5 · 2017 Intervent A/S “meget mere end installationer” Ventilationsanlæg | Køleanlæg | Vvs-anlæg | Service på anlæg www.intervent.dk | Tlf. 43 43 47 83 | intervent@intervent.dk vi forenkler byggeriet www.lindab.dk 35
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her