Leder FOMO, LOL, BSc og MSc Af Jørn Toftum, DTU Byg Fra tid til anden bringer medierne forskellige historier om uengagerede studerende i gymnasiet og på de videregående uddannelser, der mere har opmærksomheden rettet mod virtuelle sociale netværk end på det, der foregår lige nu og her på deres uddannelse. Engang imellem kommer beretningerne endda fra arrige studerende, der er utilfredse med deres medstuderendes manglende engagement. Det skal ærligt indrømmes, at vi under vores forelæsninger ser eksempler på, at nogle studerende, i hvert fald lejlighedsvist, bliver distraheret af telefonen og ikke fokuserer så meget på det, der foregår i auditoriet. Men når det er sagt, vejer indtrykket af engagerede og interesserede studerende heldigvis mange gange tungere end det billede, medierne forsøger at tegne. Gode eksempler Et godt eksempel fra vores eget område er konkurrencen Solar Decathlon, som oprindeligt er et initiativ iværksat af det ameri- kanske energiministerium. Konkurrencen har som mål at designe fremtidens bæredygtige og soldrevne hus, der er omkostnings- og energieffektivt og har et godt og sundt indeklima. De seneste to gange DTU har deltaget i Solar Decathlon Europe, har aktiviteterne været drevet af engagerede studerende på tværs af DTU, som i perioder har knoklet i døgndrift for at få et hus på benene - heldigvis med god opbakning fra byggesektoren som aktive deltagere og sponsorer. Andre retninger har tilsvarende studenterdrevne projekter og ligegyldigt på hvilket tidspunkt man besøger DTU’s innovationsværksted Skylab, summer der af aktivitet. Et andet eksempel er de mange studerende, der engagerer sig i studenterpolitiske aktiviteter og repræsenterer de studerendes interesser i universiteternes udvalg og komiteer. Mange bruger deres begrænsede tid på så forskelligartede og vigtige opgaver som modtagelse af nye studerende, holde liv i sports- og andre klubber og sørge for arrangementer og i det hele taget sikre et godt studiemiljø. Hvis man har haft sin gang på Sletten for en 20-30 år siden, vil man blive positivt overrasket over studiemiljøet i dag. Og jeg er sikker på, at studenterorganisationer har lige så stor betydning på landets øvrige uddannelsesinstitutioner. Motiverede Hvis vi prøver at huske tilbage til vores egen skole- eller studietid, er det nok de færreste af os, der kan sige sig fri for at tabe koncentrationen en gang eller to i løbet af en lang undervisningsdag, selvom vi ikke blev forstyrret af de mange muligheder for at kom- " Hvis vi prøver at huske tilbage til vores egen skole- eller studietid, er det nok de færreste af os, der kan sige sig fri for at tabe koncentrationen en gang eller to i løbet af en lang "undervisningsdag munikere med venner og bekendte og af frygten for at gå glip af noget. I hverdagen er vores helt overvejende indtryk, at studerende i dag generelt er motiverede, engagerede og ikke mindst meget ambitiøse med deres uddannelse. Heldigvis… I øvrigt, FOMO er forkortelse på de sociale medier for Fear Of Missing Out og LOL for Laughing Out Loud. BSc og MSc er forkortelse for bachelor- og kandidattitlerne. 6 vi forenkler byggeriet www.lindab.dk HVAC 12 · 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her