A k t u e l t VandTek med nyt koncept i 2016 Det bliver et nyt og anderledes VandTek, der løber af stablen fra 20. til 22. september 2016 i København. VandTek 2016 samler hele den danske vandbranche omfattende vand, afløb og spildevandsrensning. Målet er at skabe et unikt internationalt udstillingsvindue for klima- og vandløsninger i verdensklasse. Arrangementet vil fortsat være det nationale mødefyrtårn for vandbranchen med fokus på netværk og inspiration, men med en række nye spændende tiltag, hvor ekskursioner og seminarer er integreret i videndelingen. Ekskursionerne bliver spændende ture til nye banebrydende faciliteter inden for vandforsyning og spildevand og ikke mindst klimatilpasningsprojekter primært i hovedstadsområdet, som efterfølgende kombineres med underbyggende indlæg og tekniske møder i VandTek hallerne. Her bliver der endvidere seminarer med foredragsholdere fra førende europæiske organisationer og virksomheder. Hertil kommer en stor udstilling med et væld af højteknologiske løsninger, systemer og muligheder med fokus på fremtidens vandmiljø. - De mange aktiviteter og temaer giver den enkelte deltager mulighed for at sammensætte sit helt eget VandTek program, der giver deltageren størst værdi, uanset om man arbejder med drift, projektering, ledelse eller for eksempel rådgivning, siger projektleder for VandTek 2016, Peter Aarø Rasmussen, MCH. Udenlandske gæster For at styrke den danske vandbranche og mulighederne for at eksporte er branchen gået sammen om at invitere udenlandske gæster til København – primært fra vores nabolande. Organisationerne bag VandTek 2016 gør en målrettet indsats for at tiltrække større erhvervsdelegationer fra såvel udvalgte markeder som mere fjerne markeder, ligesom man i et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet fokuserer på særligt udvalgte virksomheder især fra Kina, der som nation forventes at ville investere mange milliarder i et forbedret vandmiljø. Der er på forhånd bred opbakning til VandTek 2016 fra en lang række virksomheder og brancheorganisationer. VandTek 2016 bliver en event med udstilling, ekskursioner, konference, leverandørseminarer og med et mere internationalt indhold. - Når den nye vandsektorlov er skrevet under, er det afgørende, at branchen via dialog og samarbejde er klar til at realisere det teknologispring, som skal gøre vand til det nye vind. Og på VandTek 2016 skal vi så vise verden, hvordan en udviklingsorienteret regulering og et unikt branchesamarbejde kan skabe de nyeste teknologiske vandløsninger. Hvis branchen skal være verdensmester på udebane, så er det et krav, at den også er verdensmester på hjemmebane, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen. Også Dansk Miljøteknologi byder VandTek 2016 meget velkommen: - VandTek 2016 er en glimrende platform for udstilling af danske vandteknologier og -løsninger. Her kan de mange aktører i den danske vandbranche mødes på kryds og tværs, og der kan findes fremtidige samarbejdspartnere. De mange events kan give inspiration, og de politiske debatter kan skabe opmærksomhed om branchen og dens leverandører, siger direktør i Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen. VVS ’15 slår besøgsrekorden 8.322 besøgende på VVS ‘15, og dermed sætter årets messe ny besøgsrekord. Besøgstallet fra 2007 er således slået. En fuldt booket messe med 197 udstillere og udstillere på venteliste satte forventningerne til VVS ‘15 skyhøjt. Allerede da VVS ‘15 lukkede dørene efter messens første dag, var besøgstallet næsten syv procent højere end i 2013. - VVS ‘15 har været helt fantastisk. Udstillerne har overgået sig selv i år – en flottere messe og mere indbydende messestande findes ikke i Danmark, siger projektchef Michael Helm fra Odense Congress Center. 8 CEO fra VELTEK, Per Rømer Kofod, har brugt messens tre dage på at være rundt og tale med alle sine medlemmer. Han var yderst tilfreds med, hvordan VVS ‘15 er forløbet. - Udstillerne har gjort rigtigt meget ud af det, og der er rigtig mange nyheder med på messen i år. Og det, jeg hører fra udstillerne, er også, at de er meget tilfredse med de besøgende, der er på messen i år, siger Per Rømer Kofod. Tilfredshed Det vigtigste for udstillerne på VVS ‘15 er de besøgende, og der er også stor tilfredshed blandt både udstillere og arrangører: - Der er rigtig mange beslutningstagere på VVS ’15, og det er jo dem, som vores udstillere i sidste ende skal have fat i, siger Per Rømer Kofod. VVS ‘15 havde inviteret studerende fra hele landet til at opleve årets messe. Onsdag var det vvs-lærlinge, og også her slog VVS ‘15 rekorden, da næsten 300 vvs-lærlinge var med på messens første studiedag. Torsdag var der studiedag for installatørstuderende. Fælles for de to studiedage var, at de unge fik en god blanding af faglig viden og mulighed for at se det nyeste i branchen, da de efterfølgende gik rundt på messen. VVS ‘15 lukkede dørene for årets messe kl. 16.00. - Det har været en rigtig god VVS ‘15, og jeg er stolt af de positive tilbagemeldinger, som jeg har fået fra udstillerne. Nu kan vi begynde at se frem mod VVS ’17 – hvor vi åbner dørene den 26. – 28. april, og hvor vi forhåbentlig kan gøre det mindst lige så godt – hvis ikke bedre, slutter Michael Helm. HVAC Magasinet bringer i den kommende udgave – nr. 7/2015 – en større messereportage fra VVS ’15. HVAC 6 · 2015 Vi forenkler byggeriet lindab.dk
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her