Vin & spiritus Sparkling Tea – en ny drikkevarekategori Copenhagen Sparkling Tea Company så dagens lys i begyndelsen af juni og har allerede måttet melde alt udsolgt af deres første produktion af økologisk mousserende te på champagneflasker Da den prisvindende danske sommelier Jacob Kocemba i 2011 gik ned i sin kælder for at eksperimentere med te, stod han på skuldrene af stolte tusindårige tetraditioner, som kun få andre drikkevarekategorier kan mønstre. Ikke desto mindre var ambitionen allerede dengang at tænke te i en helt ny, unik retning, og Jacob gik i gang med at udvikle nye metoder til at trække smagene ud af teen ved forskellige temperaturer. Den første Sparkling Tea blev serveret på den københavnske michelinrestaurant Hermann (i dag NIMB), og 1. juni i år lancerede Copenhagen Sparkling Tea Company tre forskellige udgaver af Sparkling Tea (Blå, Rød og Grøn). Nu følger en særlig limiteret ”vinter”-udgave, der blandt andet bygger på chaiteen og specifikt er målrettet de kolde måneder og højtider med noter af varme krydderier, såsom kanel, kardemomme, nellike mv. Hvis man ønsker et friskt og nyt alternativ til den traditionelle gløgg, er Vinter et rigtig godt bud. Nyd den ved fem grader i et champagneglas. Særlig proces Copenhagen Sparkling Tea Company kombinerer mange forskellige typer af eksklusive økologiske teer – lige fra de fine hvide teer til de kraftige sorte teer – og skaber på den måde helt nye smagsnuancer i teens verden. Med andre ord sammensættes teer på samme måde, som man sammensætter druetyper i en cuvée til for eksempel champagner, og der er mellem syv og 12 forskellige teer i de enkelte varianter. Dermed kombineres teens fantastiske egenskaber og dybe smagsnuancer med den perlende Dermed kombineres teens fantastiske egenskaber og dybe smagsnuancer med den perlende og friske smagsoplevelse fra champagne. og friske smagsoplevelse fra champagne. Alt er naturligvis økologisk og uden tilsætningsstoffer. Alkoholfri mousserende vin i topklasse Hvor de øvrige mousserende teer har en alkoholprocent på fem procent, er den blå udgave helt uden alkohol. Blå er sammensat af en bred palet af teer (12 i alt), og visionen har været at skabe verdens bedste mousserende produkt uden alkohol men med en fyldig, lang og kompleks smagsoplevelse. At det ikke bare er ”en tynd kop te”, blev bekræftet i august måned, hvor et af verdens største spiritusselskaber (Diageo) fremhævede Blå i en global trendrapport om det voksende marked for eksklusive ikkealkoholiske drikkevarer. Hele verden som fremtidig legeplads På kun fem måneder er det lykkedes Copenhagen Sparkling Tea Company at komme ud i hele Norden, og allerede nu bliver produktet også testet i så eksotiske destinationer som Vietnam og Dubai. Dertil kommer drøftelser med en tysk international hotelkæde, så drømmene om at lancere en ny drikkevarekategori til hele verden lever i bedste velgående. | Oktober 2017 | 49
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her