Smørrebrød Sundhed og kreativitet på menukortet Food&Drink var på besøg i kantinen hos VELUX i Hørsholm. Kantinen drives af Food by Coor, som sørger for en velsmurt kantineløsning med fokus på sundhed, madspild, økologi, kreative løsninger og ikke mindst god mad Af Kasper Mundt-Nielsen Fotos: Michael Barrett Boesen Hos Hjerteforeningen har man i årevis advokeret for hjertevenlig mad og gode spisevaner, og det er noget, der ligger køkkenchef Lisbeth Kaagaard Hansen fra Food by Coor hos VELUX meget nært. - Vi laver mad efter Hjerteforeningens anbefalinger, da det sætter nogle gode rammer for, hvordan vi laver en sund og indbydende buffet og også sørger for, at vores retter til konferencer og møder holder et sundt, nærende og højt niveau, siger hun. Den hjertesunde mad har en dominerende betydning for, hvordan kantinen udformer menuen, der har masser af salat og grøntsager indarbejdet i alle opskrifter. For eksempel blandes der gulerødder i hakkekødet, når der skal serveres hakkebøffer, og tilbehøret til makrellen er ikke bare protein, såsom røræg, men en god salat med kål, æbler og radisser, eller hvad der nu kunne være i sæson. Ganske som Hjerteforeningen anbefaler, har man også en ugentlig fiskedag, men det stopper ikke bare her. - Vi har også indimellem en kødfri dag med masser af spændende vegetarretter, en dag, hvor en af retterne er indmad, som er blevet taget rigtig godt imod, en ugentlig ostedag – naturligvis med fedtfattige oste – og så sørger vi generelt for en meget varierende menu, så vores kunder får en varieret og sund frokost med magert kød, fuldkorn og gode råvarer, fortæller Lisbeth Kaagaard Hansen. t Lisbeth Kaagaard Hansen (th.) og Mona Heidemann (tv.) og resten af kantinen bliver dagligt målt på kvalitet og service, hvilket er et godt værktøj, når der skal føres dialog med kunden. 12 | Maj 2017 | 210x2
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her