INSTALLATIONSMATERIEL Byg-byg-byg … Byggeriet tegner sig for tiden for en meget stor del af aktiviteterne i det danske samfund. Den samtidige integration af intelligente bygningsinstallationer (IBI) ændrer behovet for styring af installationerne. IBI skal nemlig være brugbar og salgbar, mener man hos Wexøe – og det kommer også industrien til gode Af Rolf Sylvester-Hvid Spoler man tiden en række år tilbage, ville Wexøe være blevet beskrevet som leverandør af værktøjer og forbrugsmaterialer til installationsmarkedet. Men Internet of Things (IoT) har ændret radikalt på det billede. Og nu bevæger teknologierne sig pludseligt meget frit mellem markederne for byggeri og industri. Elektronikken vælter ind i boligerne, den teknologiske infrastruktur er på plads, og mange intelligente bygningsinstallationer er i dag en realitet. Det er godt hjulpet på vej af en kombination af IoT-løsninger og apps, som giver en nem tilgang til styring af de private hjem. Og tilsvarende gælder også for en række større bygninger og dele af den teknologiske infrastruktur, hvor klimastyring, vedligehold og tilsvarende funktioner er styret af software og også AI (kunstig intelligens). Det kan være parret med eksempelvis meteorologiske data i cloudbaserede Big Data-løsninger – eller det kan køre lokalt i systemerne på stedet. - Indførelsen af IoT i bygnings- og industriinstallationer har i høj grad ændret den måde, Wexøe arbejder på i dag. Hvor vi tidligere blev betragtet som leverandør af installationsmateriel, så har virksomheden udviklet sig til en løsningsorienteret virksomhed, hvor produktudbuddet i højere grad er baseret på mere komplette systemer. Hvor mange intelligente installationer i byggeriet har taget udgangspunkt i standalone-løsninger, så er de tilsvarende smartsolutions i industrien en udvikling af det industrielle styringshierarki, og IoT giver i den forbindelse en mulighed for kommunikation på tværs i de hierarkiske lag, vurderer Jes Ryberg, der er divisionschef for installationer og solutions hos Wexøe. Han nævner i den forbindelse visse blindgyder i udviklingen som flere af de proprietære installationssystemer som IHC og KNX, der ikke har været tilnærmelsesvis så åbne som mange af de løsninger, IoT-systemer ofte byder på. IHC og KNX har eksisteret i snart et par årtier på markedet, men udbredelsen har været begrænset, og der er måske en tendens til, at de relativt dyre og komplekse elektroniske styringer af bygningsfunktioner trækker bygningspriserne ned snarere end op. Systemerne er for komplekse at rekonfigurere, hvis en bygning skifter ejere, og så kan bekvemmeligheder i stedet blive til betjeningsmæssige irritationsmomenter. Remote access forlænger levetid på markedet En række funktioner som alarm- og kameraløsninger indgår allerede i forbrugernes positive bevidsthed på linje med varme- 4 | Elteknik 12 · 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Elteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her