Kampen om intelligensen Der er nok ingen tvivl om, at fremtiden tilhører de virksomheder, der kan levere den IP og styringsmæssige intelligens, der kontrollerer såvel teknik som økonomi. Det er et våbenkapløb om at eje data. Det er de datacentre, der popper op overalt et godt eksempel på. Og en virksomhed som IBM baserer i dag deres forretning på at levere brugbare datasæt til deres kunder. Virksomheden har jo ikke fremstillet en pc i årevis, men beskæftiger fortsat et kolossalt antal medarbejdere på globalt plan. Værdien ligger i at levere intelligens på det rigtige sted til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt. - Der findes altså ikke nogen fast formel for, hvordan man skal bringe digitaliseringen ind i industrien. Og alle er faktisk nogenlunde lige usikre, hvad der stiller dansk industri i en situation, der hverken er værre eller bedre end for konkurrenterne i udlandet. IoT er sådan set ikke nyt. Det har eksisteret i mange år, men navn og koncept for M2M-kommunikation (machine-to-machine) har fået en ny rolle, der strækker sig langt videre end bare monitering af data fra maskiner, siger Mads Nipper. En effektiv brug af digitalisering handler i høj grad om at finde ud af, hvad pokker kunder vil have. Selv om IoT og Industri 4.0 giver mulighed for at levere et utal af nye data, så er det sjældent dét, kunderne efterspørger. Kunderne vil angiveligt slippe for bøvl, og de detaljerede tekniske data får mindre betydning i den forbindelse. Grundfos’ kunder vil kunne komme i kontakt med sælgere og teknikere, når de har brug for det, og de vil have produkter, som kan integreres sømløst i deres industrier og uden bøvl. De digitale platforme er derfor bare værktøjer, der skal sikre, at kunderne får den oplevelse. Komponenter eller systemer - Vi skal huske på at skelne komponenter fra systemer. Det sidstnævnte er det relevante. Man kan sammenligne det lidt med at eje en bil. Hvis man bliver tilbudt en servicekontrakt på støddæmperne, vil de fleste nok sige ”rend og hop”, men vi er mere tilbøjelige til at tegne en kontrakt på den bilproducent, der lover, at bilen bare kører. Det handler for både den private forbruger som industrien om at holde en maksimal oppetid på systemet, og det er dét, vi skal bruge de digitale kompetencer til, forklarer Mads Nipper. Man kan bruge data konstruktivt i sin virksomhed til at løse ét af de mest irriterende problemer for kunderne, nemlig leadtimes på komponenter. Manglende komponenter og reservedele er lig med downtime, og det er utilladeligt for mange virksomheder, der opererer med en udnyttelse på 99,999 procent af tiden i produktionsapparatet. Men historikken i forhold til de enkelte kunder kan anvendes til at give et ganske effektivt og bredt billede af behovet for hardware og service hos kunderne, og brugen af disse data vil kunne sikre et match mellem ressourcer og kundernes behov. - Kort fortalt handler digitaliseringen primært om at kunne analysere og forstå de data, man har adgang til, så man sikrer, at brugen af data medfører en bedre oplevelse af teknologierne for kunderne. Data skal ikke bare distribueres bevidstløst, men kan vi få adgang til at aflæse data, så opnår vi en langt bedre reservedels- og servicelogistik. På sigt kan det spare kunderne for masser af penge ved at sikre, at komponenterne er klar, når der er behov for dem. Men uanset hvilken virksomhed man måtte være, så skal de data, der stilles til rådighed, kunne give en værditilvækst. Hvis ikke det er tilfældet, så er flere data bare anledning til spam-mails og ekstra omkostninger, konstaterer Mads Nipper. Vi kan jo bidrage med at påpege, at selv om intelligensen ligger i data, så ligger der også en kvalitet i at bruge data intelligent. Elteknik 7/8 · 2017 ■ Kender hele processen og sammenhængen ■ Hurtigere fejlsøgning og -retning ■ Lettere at optimere hver installation ■ Større driftsikkerhed ■ Bedre service og sparring ■ Lavere totalomkostninger 13
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Elteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her