Checkvejere til vådt miljø Mettler-Toledo Product Inspection præsenterer en serie checkvejere, der tåler kraftig højtryksspuling til anvendelser med præcisionsvejning i fødevareproduktioner. Den nye udstyrsserie er specialdesignet til anvendelser, som kræver meget strenge rengøringsprocesser, der bruger kaustiske rengøringsmidler til bekæmpelse af kontamineringsrisici, uden at det går ud over vejenøjagtigheden. Checkvejerne er blandt andet velegnede til kød, fisk og skaldyr. Mejeriprodukter, bagværk og færdigretter er også velegnede. Under fødevareproduktionen kan det ske, at ingredienser fra flydende produkter spildes på transportbåndene med kontaminering til følge. Det samme gælder andre dele af maskinerne, som er i direkte eller indirekte kontakt med produktet. Checkvejerne har skrå overflader, der forhindrer, at der samler sig væske og rester, hvorved bakteriel kontaminering undgås, og transportbåndene kan fjernes hurtigt og nemt, så der kan gøres grundigt rent. Serien er designet med åben ramme, og modellerne har kun fire ben på gulvet, hvilket gør det nemt at foretage rengøring. Systemerne er testet i henhold til IP69 og er modstandsdygtige over for rengørings- og desinfektionsmidler i overensstemmelse med Ecolab Material Compability Test. Dette gælder også checkvejernes touchskærme, der ikke behøver at blive afmonteret eller tildækket under rengøringsprocedurerne, hvilket giver en reduceret nedetid i forbindelse med regelmæssige rengøringsprocesser. De nye kontrolvægte overholder de højeste standarder for sikkerhed og hygiejne og er desuden bygget med Mettler-Toledos velkendte præcisionsteknologi og pålidelige design. De overholder internationale bestemmelser for vejning og Direktivet om måleinstrumenter (MID). Serien overholder også bestemmelser for transportbåndsmaterialer, der kan komme i kontakt med fødevarer, herunder Forordning (EU) 1935/2004 og Forordning (EU) 10/2011, der hjælper kunden med at overholde FDA-standarderne (US Food & Drug Administration). FoodTech: Mettler-Toledo A/S Stand M-9742 Statements fra udstillere Jesper Hardt, administrerende direktør, Ramcon ”- Grunden til, at man skal komme og besøge DiaLabXpo, er, at det er en helt unik mulighed for at se nogle produkter live, røre ved dem og komme i kontakt med så mange folk som muligt med rigtig meget produktkendskab. Man skal rejse rigtig langt for at få noget tilsvarende, og det er en helt unik mulighed for at få sig et kendskab til markedet og se, hvordan det ser ud i Danmark. Kirsten Gram, Managing Director, VWR ”- DiaLabXpo giver meget mere værdi for vores kunder. De kan komme hjem med noget andet, fordi messen har en helt ny vinkel med både udstilling og masser af faglige inputs fra inspirerende personer i branchen. Vi er jo en nichebranche, så det er vigtigt, at vi gør opmærksom på os selv - og med DiaLabXpo kan vi inspirere, give ny indsigt, eller på anden måde give deltagerne værdifuld sparring til lige præcis deres situation, deres laboratorium, deres forskning og analyser. 20 Dansk Kemi, 101, nr. 6, 2020 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her