I GASSER Carlsbergulykken Carlsbergbyen som den så ud på ulykkestidspunktet. Fotoet er venligst udlånt af Carlsberg, der pointerer, at der nu benyttes gulvspande af plast. En dødsulykke på Carlsberg i 1968 grundet indånding af nitrøse gasser fik stor medieomtale. De ramte var symptomfri på skadestuen, blev sendt hjem, men blev dårlige om aftenen og døde tidligt næste morgen grundet vand i lungerne. Af Frank Huess Hedlund Det lumske forgiftningsforløb, hvor symptomerne efter indånding af NOXdampe først opleves som en mild irritation af luftvejene for derefter helt at forsvinde, men timer senere kan udvikle livstruende komplikationer, fik stor medieomtale. Denne ulykke er hovedårsagen til, at man ved mistanke om NOX-forgiftning hyppigt vælger at indlægge patienten til observation natten over, bare for at være helt sikker. Mange har hørt noget om denne ulykke, men næsten altid ad omveje, da beskrivelsen i åbne kilder er sparsom og mangelfuld. Det rådes der herved bod på, da ulykken trods sin alder på godt 50 år stadig står som et skrækeksempel, bevidst eller ubevidst, i den kollektive forståelse af farligheden af giftige indåndingsgasser. Forgiftningen Tirsdag den 12. november 1968 ved 14-tiden mødte to bryggeriarbejdere op på fjerde sal i Carlsbergs bryghus i Valby. De var blevet bedt om at hente to zinkspande med noget sulfosæbe til en rengøringsopgave. Spandene var sat frem til dem sammen med klud og børste og stod udenfor et aflåst materielkammer. Arbejderne tog hver en spand og gik hen mod elevatoren for at køre ned til tredje sal. En anden bryggeriarbejder havde renset nogle stålting med koncentreret salpetersyre (60%) og havde efter endt arbejde efterladt en fem-liters plastdunk med syren udenfor materielkammeret. De to bryggeriarbejdere tog plastdunken med i den tro, at der var tale om noget mere sulfosæbe. Ved elevatoren mødte de en elektriker, I Serie om ulykker med farlige stoffer Der er foregået en del ulykker i Danmark. Men der er ikke tradition for efterforskning og systematisk vidensdeling. Med ganske få undtagelser er dyrt høstede erfaringer i fare for at blive glemt. Santayana har sagt, at de, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den. Artiklen er den tiende i en serie, som vil råde bod på denne sorte plet ved at beskrive tidligere hændelser udvalgt for deres læringspotentiale. 18 Dansk Kemi, 100, nr. 8, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her