n FARMA/BIOTEKNOLOGI Vil du gøre en forskel med din forskning? Danmark emmer af god forskning inden for pharma, biotek og medtek, men kun en lille andel bliver omsat til produkter på markedet til gavn for samfundet. Derfor har Novo Nordisk Fonden etableret BioInnovation Institute, som er en håndsrækning til iværksættere. Af Mette Hvistendahl Munch, BioInnovation Institute Det er en lang rejse, forskere i pharma, biotek og medtek bevæger sig ud på, når de skal omsætte ny forskning til et produkt eller en løsning på markedet. Derfor besluttede Novo Nordisk Fonden i 2015 at hjælpe iværksætterne med at komme godt fra start mod en kommerciel succes, og første skridt var at undersøge, hvorfor der i Danmark bliver etableret så få opstartsvirksomheder. I mange år har der været mulighed for at få økonomisk støtte til forskning, men der har kun været begrænset støtte til kommercialisering i form af netværk, viden, eksperthjælp, faciliteter og mentorer. Erfaringer fra udlandet viser dog, at det særligt er det, der er behov for i den tidlige fase, og med den viden valgte Novo Nordisk Fonden at investere knap DKK 400 M over en treårig periode for at etablere BioInnovation Institute (BII). - Novo Nordisk Fonden har i mange år støttet forskning i life science i Danmark, og universiteterne har opnået stigende international anerkendelse for deres forskning. Men antallet af små virksomheder, der er baseret på denne fremragende forskning, og som kan have potentiale til at blive til større eller store virksomheder, er ikke fulgt med. Det, forventer vi, ændrer sig med etableringen af BioInnovation Institute, siger Sten Scheibye, tidligere bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden og nu formand for BII, der åbnede i november 2018. Faciliteter, netværk, finansiering BioInnovation Institute har skabt tre forskellige programmer afhængig af projekternes modenhed. For helt tidlige projekter er det muligt at søge om finansiering til proof of concept, hvis forskningen har et kommercielt potentiale. Derudover tilbyder BioInnovation Institute programmet Business Acceleration Academy (BAA), der har til formål at validere det kommercielle potentiale og klæde forskere på til at træde ind i forretningsverdenen. BAA-programmet er et tre måneder langt mentorforløb på 8 Dansk Kemi, 100, nr. 4, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her