n ARBEJDSMILJØ Illustration: vectorpocket - www.freepik.com Afskaffelse af arbejdspladsbrugsanvisningen Hvis din virksomhed håndterer kemiske materialer, er det vigtigt at forstå de nye regler fra Arbejdstilsynet, der afskaffer arbejdspladsbrugsanvisningen og erstatter den med en skærpet instruktionspligt. De nye regler har indflydelse på, hvordan din virksomhed skal dokumentere og vurdere risikoen ved arbejde med kemiske materialer. Men hvor meget har reglerne i virkeligheden ændret sig? Af Claus Ankjærgaard, partner og rådgiver hos Chymeia ApS Så er der afklaring omkring Arbejdstilsynets ændring af reglerne til kemisk APV, arbejdsinstruktion og arbejdspladsbrugsanvisning. Men er der i virkeligheden tale om væsentlige reelle ændringer, eller er det gammel vin på nye flasker? Gammel vin på nye flasker vil mange påstå, i hvert fald i forhold til de grundlæggende hensigter med reglerne. Uanset de nye ændrede regler har din virksomhed stadig oplærings- og instruktionspligt samt overordnet pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Sådan har det været altid. Det er blot værktøjerne til at opfylde disse pligter, som ændrer navn. Arbejdspladsbrugsanvisningen forsvinder som et format-dikteret dokument og erstattes af en instruktionsforpligtelse samt en forpligtelse til altid at udarbejde en kemisk APV for de kemiske materialer, der anvendes på virksomheden. 12 Dansk Kemi, 100, nr. 4, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her