n KORT NYT Elastyrenprisen 2019 Lektor Henrik Birkedal, INANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet, er dette års modtager af Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen. I begrundelsen for at tildele prisen hedder det: - Henrik Birkedal er internationalt yderst anerkendt og førende inden for sin forskning, specielt inden for forskning i og udvikling af selvhelende polymergeler. Hans forskning har industrielle anvendelsesmuligheder og anvendes i spin off-virksomheden Bioco Medico, som er stiftet af ham selv. Priskomiteen fremhæver desuden Henrik Birkedals omfattende videnskabelige produktion med et meget højt citationstal samt hans fokus på at uddanne studerende og formidle viden både i forskningsverdenen og til bredere kredse. - Han har stået for uddannelse af et meget stort antal studerende og ligger meget stærkt i forhold til formidlingen af sin forskning i tv, radio og videnskabelige tidsskrifter. Pris for nytænkning og markante resultater Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen er på 100.000 kroner og gives til en forsker, der har udmærket sig gennem nytænkning og markante resultater inden for kemisk forskning i og udvikling af syntetiske eller biologiske polymerer til medicinsk anvendelse – herunder arbejde inden for elastomere materialer. Prisen er indstiftet efter ønske af afdøde ATV-medlem, civilingeniør Torbjørn Grenness. ATV’s præsidium uddeler prisen efter indstilling fra en komité af eksperter inden for polymerteknologi. Kandidater fra forskningsinstitutioner og virksomheder kan komme i betragtning. Formand for priskomiteen Niels Chr. Nielsen har overrakt Den danske polymerpris - ATV Elastyrenprisen på 100.000 kr. til lektor Henrik Birkedal, INANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Foto: Tom Jersø/ATV. Nyt om … … Gule aber Farven på pattedyrs pels skyldes farvestoffet melanin. Melaniner dannes ved oxidation af aminosyren tyrosin Foto: This file is licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license. O O N H HO HO N H O O N H OH EUMELANIN H2N R HOOC R R = H eller COOH R OH N S HOOC O OH N S N N S COOH OH PHEOMELANIN H2N COOH efterfulgt af en polymerisation. Hos pattedyr forekommer normalt to melaniner: eumelanin, som giver en sort eller brun pels og pheomelanin, der giver gule eller røde farver til pelsen. Blandingen af de to bestemmes af arvelige anlæg og skulle forblive nogenlunde konstant. Det var derfor overraskende, da man opdagede nogle ”manteled howler aber” i regnskoven i Costa Rica, der havde lyse hår på ben og haler. De er normalt helt sorte. Analyser af hårene viser, at den gule farve skyldes pheomelanin. Disse gule aber er dukket op i løbet af få år, hvilket er for hurtigt til, at det kan skyldes en naturlig udvikling. Aberne lever næsten udelukkende af planteføde. Pheomelanin indeholder svovl, og de gule aber findes i skove rundt om landbrug. Man har derfor mistanke om, at farven skyldes, at farmerne har brugt svovlholdige pesticider på planter, der er blevet spist af aberne. Carl. Th. A recent shift in the pigmentation phenotype of a wild Neotropical primate, Mammalian Biology 2018. doi.org/10.1016/j. mambio.2018.10.007. 6 Dansk Kemi, 100, nr. 4, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her