HISTORISK KEMI n som en testamentarisk gave fra den lærde og alsidige professor Ole Borch (1626-1690). Ved den store brand i Køben- havn i 1728 gik kollegiet til grunde, for derefter at blive genopbygget og igen brændt ned ved det engelske bombardement af byen i 1807. Den nuvæ- rende bygning er fra 1825, men i gården findes stadig den lille bygning, hvor Borch formentlig lavede Figur 3. Baggården i Thotts Palæ, sine kemiske eksperi- hvor Ørsted holdt forelæsninger. menter. I kemihistorien Maleri fra 1840 af J. Vermehren. er han blandt andet kendt for at have vist, at salpeter ikke er brændbart, men ved opvarmning udvikler en gas - som et århundrede senere blev identificeret som det nye grundstof oxygen. På den videre tur stopper vi ved Skindergade 38, hvor mange vil huske, at Struers Chemiske Laboratorium lå. Denne virksom- hed, der har spillet en betydelig rolle i dansk kemisk forskning og undervisning, blev oprettet i 1875 af forretningsmanden og kemikeren Holger F. Struer (1846-1931). Dernæst går vi langs Krystalgade eller hvad der indtil 1818 hed Skidenstræde. Det var her, landets første universitetslaboratorium for kemi - og vist nok det første af slagsen i Europa - blev oprettet i 1778 under navnet Laboratorium Chymicum. På den tid var der dog ingen uddan- nelse i kemi, der hovedsageligt var et hjælpefag for medicin. La- boratoriets første bestyrer var Morten Brünnich (1737-1827), der var professor i naturhistorie og mineralogi, men uden synderlig interesse for kemien. På historisk grund i Nørregade Når vi passerer pladsen mellem universitetets hovedbygning og domkirken, ser vi en række buster af ærværdige professorer, hvoriblandt ingen dog er kemikere. Bygningen Nørregade 21 var 1819-1823 udlejet til Universitetet, der ikke længere kunne benyt- te lokaler i det Thottske Palæ ved Kongens Nytorv, hvor Ørsted i en periode holdt forelæsninger. Man brugte så snedkermester Pingels gård i Nørregade til midlertidige kemi- og fysiklaborato- rier. William Zeise (1789-1847) var i 1822 blevet udnævnt til ekstraordinær professor i kemi. I laboratoriet i Nørregade underviste han i kemi og lavede de eksperimenter, der førte til hans opdagelse af xanthogen- forbindelser. Endnu vigtigere, så var det også i Nørregade 21, at Ørsted i 1820 opdagede den fundamentale sammenhæng mellem elektricitet og magne- Figur 4. Det oprindelige Borchs Kollegium i stik fra 1696. tisme, eller hvad han kaldte den ”elektriske Vexelkamp”. Vi kan snart fejre 200-året for hans mageløse opdagelse. I 1823 blev et nyt kemisk laboratorium indrettet i gården ved Studiestræde 6, hvor Ørsted også fik den privatbolig, han boede i til sin død. De eksperimenter, der i 1825 førte Ørsted til den første fremstilling af metallisk aluminium, blev foretaget i Stu- diestræde, hvor laboratoriet fra 1829 også blev benyttet til den i dette år grundlagte polytekniske læreanstalt. Det var også her, at Figur 5. Universitetets kemilaboratorium i studiegården som vist i fotografi fra 1913. geologen og kemikeren J. Georg Forchhammer (1794-1865) først undersøgte den praktiske udnyttelse af det grønlandske mineral kryolit, hvilket ad omveje førte til Thomsens vigtige opfindelse fra 1852 af en ny metode til industriel fabrikation af soda. Et nyt kemisk laboratorium På vej mod Ny Vestergade passerer vi ved Holmens Kanal indgangen til Prinsens Palæ, der stammer fra 1746. I perioden 1855-1899 havde Videnskabernes Selskab sit mødelokale her, hvorefter møderne fandt sted i den nye bygning over for Glyptoteket, der blev bekostet af Carlsbergfondet. Blandt de ledende kemiske medlemmer af Selskabet var især Thomsen og S.M. Jørgensen (1837-1914), der i Prinsens Palæ begge gav vigtige meddelelser om deres kemiske arbejder inden for henholdsvis termokemi og komplekse forbindelsers struktur. Thomsen virkede fra 1888 til sin død endda som Selskabets præsident. Et andet vigtigt medlem var kemikeren Christen T. Barfoed (18151889), der fra starten var medlem af, og senere formand for, Carlsbergfondets direktion. Endelig slutter vi byturen ved Ny Vestergade 11, lige omkring hjørnet og overfor Nationalmuseets hovedindgang. I hverdagen kan man komme ind i baggården, hvor det kemiske laboratorium lå fra 1859 til 1892. Laboratoriet, der blev benyttet af både Universitetet og Polyteknisk Læreanstalt, blev beskrevet af kemiprofessoren Edvard Scharling (1807-1866) i et interessant skrift fra 1859. Thomsen havde sin professorbolig i bygningen, der senere blev overtaget af dyrefysiologen og nobelpristageren August Krogh (1874-1949), der sammen med sin kone Marie Krogh (1874-1943) arbejdede her fra 1910 til 1928. På facaden er en mindeplade om Krogh, mens Thomsen ikke er nævnt. E-mail: Sven Harnung: harnung@kiku.dk Helge Kragh: helge.kragh@nbi.ku.dk Læs videre H.H. Kjølsen, Fra Skidenstræde til H.C. Ørsted Institutet. Gjellerup 1965. K.A. Jensen, Københavns Universitet 1479-1979, bd. 13, pp. 427-570. Gad 1983. S. Veibel, Kemien i Danmark. Nyt Nordisk Forlag Vol. I-II 1939 og Vol. III 1968. - Dansk Kemi, 99, nr. 8, 2018 9
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her