LEDER ”Når 20% af Danmarks eksport ifølge Danmarks Statistik består af kemikalier, ville det så ikke give god mening, at en stor del af danske unge tog en kemiuddannelse? Søgningen til kemistudiet I disse varme sommerdage kommer resultaterne af søgningen til de videregående uddannelser. Søgningen på landets kemistudier er vigende i år - f.eks. på Københavns Universitet ser vi et fald på nyoptagne studerende på ca. 32% i forhold til sidste år. Nu varierer sådanne tal meget fra år til år og fra institution til institution og mange faktorer spiller ind på variationerne. Men kemistudier har i Danmark aldrig været populært i forhold til f.eks. fysik og biologi, som har optagstal, der typisk er 3-10 gange højere. Og man kan undre sig over hvorfor? Når 20% af Danmarks eksport ifølge Danmarks Statistik består af kemikalier, ville det så ikke give god mening, at en stor del af danske unge tog en kemi-uddannelse? Det er åbenbart, at det synes de unge ikke. Af naturlige årsager spiller gymnasiet en stor og vigtig rolle for de unges studievalg. Gymnasiet har været igennem en række reformer i de senere år og man må spørge sig selv, om resultatet imødekommer efterspørgslen på studenter inden for fysik og kemi. Et notat fra Styrelsen for IT og Læring under Undervisningsministeriet viser, at efter den sidste reform af antallet af studieretninger er der kun 1% af 1G elever i det almene gymnasium (STX), der har valgt matematik A, Fysik B og Kemi A, mens 3% har valgt Matematik A, Fysik A og Kemi B. Dermed følger kun 4% af eleverne en retning, der kan give adgang til universitetsstudier i fysik og kemi. Når disse svimlende små tal tages i betragtning, kan man kun blive begejstret over, hvor stor en andel af disse få elever der vælger at læse kemi. Ikke desto mindre burde gymnasiet, efter min mening, levere et større antal elever med højt niveau i fysik eller kemi. Det er vel ikke kun for hyggens skyld, eleverne er der. Kan der virkelig ikke skabes større begejstring for kemien, end at kun 1% vil tage det på A-niveau? Mange studier har allerede taget konsekvensen af, at der er få elever med Aniveau i fysik og kemi, og sat optagskravet ned til B-niveau i begge fag med henblik på at lære de studerende, hvad de mangler senere. Men er det ikke mere fornuftigt at udnytte gymnasietiden og lære det, der kan læres der frem for at gøre kontrasten mellem gymnasie og universitet endnu større? Flere gymnasielærere har fortalt mig, at elever fravælger A-niveau fysik og kemi, fordi det er svære fag, der gør det sværere at få høje karakterer. Tager man kemi eller fysik på højt niveau, vil ens gennemsnit oftest blive lavere, hvilket begrænser ens mulighed for studievalg. Hvis det er rigtigt, har jagten på et generelt højt karaktergennemsnit taget overhånd. Under alle omstændigheder bør gymnasieskolen overveje sin evne som leverandør af elever med de rette kompetencer. Mikael Bols 4 Dansk Kemi, 99, nr. 5, 2018 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her