n KEMITEKNIK Figur 3. gasudbyttet stiger. Olieudbyttet er relativt uafhængigt af temperaturen og trykket, så længe temperaturen i fluid bed-reaktoren er over 400°C. Olien, der produceres i fluid bed-reaktoren, har et oxygenindhold på ca. 1.8 wt %, hvilket reduceres til under 30 ppm efter HDO-reaktoren. Dette gør, at olien får en betydelig højere brændværdi end bio-olie produceret via almindelig pyrolyse, således at op til 58% af energien i biomassen ender i olien, mens resten ender i koksen og i gassen. Den kondenserede olie består af 20-40 volumen % benzin og 60-80 volumen % diesel. Der mangler stadig meget forskning inden for katalytisk hydropyrolyse. Indtil nu har vi benyttet molybdænsulfid-baserede katalysatorer, som man også bruger på raffinaderier til afsvovling af råolieprodukter. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt at benytte billigere katalysatorer. Af hensyn til udnyttelse af koksresten, vil katalysatorer, der ikke indeholder giftige stoffer, være at foretrække. Vi er derfor begyndt at udvikle sådanne billigere og ufarlige katalysatorer. Kommercialisering Kombinationen af katalytisk hydropyrolyse direkte efterfulgt af hydrogenering er opfundet af Gas Technology Institute (GTI) i samarbejde med CRI [2] og processen kommercialiseres under navnet IH2. GTI har lavet flere langtidsforsøg, hvor de har vist, at processen og katalysatoren er stabil [3], og man forventer at nå en produktionspris på ca. 4 kr. pr. liter olie [4]. Et demonstrationsanlæg med en kapacitet på 5 ton biomasse pr. dag er i øjeblikket ved at blive opført i Bangalore, Indien og det første kommercielle anlæg planlægges opført i det sydlige Norge [4]. Processen er også yderst relevant for danske forhold, hvor den vil kunne bidrage til lagring af energi fra fluktuerende fornybare energikilder som sol- og vindenergi under samtidig produktion af bæredygtige væske- og gasformige brændsler. E-mail: Anker Degn Jensen: aj@kt.dtu.dk Referencer 1. M.Z. Stummann, M. Høj, C.B. Schandel, A.B. Hansen, P. Wiwel, J. Gabrielsen, P.A. Jensen, A.D. Jensen, Hydrogen assisted catalytic biomass pyrolysis. Effect of temperature and pressure, In preparation. 2. T.L. Marker, L.G. Felix, M.B. Linck, M.J. Roberts, Integrated hydropyrolysis and hydroconversion (IH2®) for the direct production of gasoline and diesel fuels or blending components from biomass, part 1: Proof of principle testing, Environ. Prog. Sustain. Energy. 31 (2012) 191–199. doi:10.1002/ep.10629. 3. T.L. Marker, L.G. Felix, M.B. Linck, M.J. Roberts, P. Ortiz-Toral, J. Wangerow, Integrated Hydropyrolysis and Hydroconversion (IH2) for the Direct Production of Gasoline and Diesel Fuels or Blending Components from Biomass, Part 2: Continuous Testing, Environ. Prog. Sustain. Energy. 33 (2013) 762–768. doi:10.1002/ep.11906. 4. http://www.biofuelsdigest.com/bdigest/2017/11/15/2-25-per-gallonbiohydrocarbon-fuels-unsubsidized-biozin-licenses-ih2-technologyheads-for-commercial-scale-in-norway/ (accessed December 7, 2017). - i - i samarbejde med .dk MLuinlldiasrdUgnaivveerstiitlet samarbejde med Svenskerne har i den grad været til lommerne, da Lunds Universitet skulle have en fødselsdagsgave i anledningen af, at universitetet fylder 350 år. 3,6 mia. SEK - eller cirka 2,8 mia. kr. lød gaven på. Beløbets enorme størrelse er naturligvis opsigtsvækkende i sig selv, men også at det er kommet frem via en indsamling, hvor også helt almindelige svenskere har kunnet spytte i bøssen. Og det har 1.700 privatpersoner gjort. Det gavner selvfølgelig resultatet, men hovedparten af pengene er dog kommet fra cirka 500 stiftelser, fonde og virksomheder. Indsamlingen begyndte helt tilbage i januar 2014, og stoppede ved udgangen af januar i år, og i løbet af de fire år har stort set alle på universitetet været i gang - bl.a. har mange forskere meget aktivt markedsført indsamlingen. Konference om mikrobielle ingredienser Den nyeste viden om mikrobielle ingredienser bliver præsenteret på den første internationale konference om emnet, som løber af stablen i København fra den 2.-4. maj 2018. DTU Fødevareinstituttet er medarrangør af konferencen. Konferencen i København skal sætte fokus på den seneste forskning inden for udviklingen og brugen af mikrobielle fødevare- og foderingredienser. Samtidig vil verdens førende ingrediensproducenters tiltag og erfaringer på området blive vist. Gunnar von Heijne modtager Novozymes Prisen 2018 Novozymes Prisen 2018 tildeles professor i biokemi ved Stockholms Universitet Gunnar von Heijne for hans videnskabelige gennembrud inden for studier af membranproteiner. Membranproteiner udfører en række funktioner, som er afgørende for overlevelsen af organismer - bl.a. er de afgørende for transport af stoffer ind og ud af celler. Fejl i membranproteiner kan derfor også have store konsekvenser for menneskers sundhed. Gunnar von Heijne og hans kollegaer har gennem deres forskning bl.a. afdækket, hvordan membranproteiner dannes og fungerer og har udviklet algoritmer til succesfuldt at forudsige proteiners strukturer. Disse værktøjer benyttes i dag flittigt af forskere i hele verden. Novozymes Prisen er på tre mio. kr. og uddeles af Novo Nordisk Fonden som en anerkendelse af en banebrydende forskningsindsats eller et teknologibidrag, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger. 20 Dansk Kemi, 99, nr. 2, 2018 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her