n GASSER/SIKKERHED Kuldioxid er uegnet til kvælning af glødebrande Glødebrande udvikler brændbare pyrolysegasser, og udløsning af CO2 danner betydelige mængder statisk elektricitet. Resultatet er meget nemt en eksplosion. Af Frank Huess Hedlund Glødebrande i oplag af træpiller eller andre biologiske materialer er et velkendt fænomen. Der er rapporteret en del hændelser i Sverige, og i Danmark har vi også kendskab til dem. Der er flere fællestræk i disse hændelser. Glødebrande kan opstå spontant, enten ved at stillestående materiale selvopvarmer, eller ved at friktionsvarme i eksempelvis et defekt leje i transportsystemet antænder små mængder materiale, hvorefter ulmende partikler føres videre i transportsystemet og senere er kilde til en glødebrand i lagerområdet [1]. Slukning Et andet fællestræk er, at det er særdeles vanskeligt at slukke disse glødebrande, dels fordi arnestedet kan ligge et utilgængeligt sted dybt inde i en bunke materiale, og dels fordi små glødende partikler kan medføre genopblussen af branden mange dage senere. Endelig udvikler disse iltfattige glødebrande store mængder pyrolysegasser, eksempelvis kulmonoxid (kulilte), som både er giftig og brændbar. Det er disse pyrolysegasser, som er denne artikels hovedemne. To særligt bemærkelsesværdige danske brande i træpiller beskrives kort herunder. Der er mange flere brande, men der er ingen systematisk registrering, og i de tilfælde hvor hændelserne bliver beskrevet, er oplysningerne sjældent offentligt tilgængelige. Esbjerg 1998 I 1998 selvantændte en celle med træpiller i DLGs højsiloanlæg i Esbjerg. Siloen var ca. 85 meter høj og bestod af 23 celler, som hver havde et rumfang på ca. 2.000 m3. Branden var exceptionelt svær at slukke. Først efter ca. to måneder var branden så meget under kontrol, at DLG blev anmodet om at begynde at tømme siloen. Der var imidlertid jævnligt genopblussen af branden, og siloen var først tømt, og brandene definitivt slukket, efter næsten 10 måneders slukningsindsats. Siloen var da totalskadet. Da den blev væltet den 16. april 2000, var alle celler brandskadet i større eller mindre grad. Branden dannede tidligt store mængder giftige pyrolysegasser, som overraskede indsatspersonalet. Den første slukningsindsats måtte afbrydes, da samtlige brandfolk fra førsteudrykningen, en del DLG-personale og 12-14 håndværkere fra området blev bragt til sygehuset med kulmonoxidforgiftning, af disse blev 15 indlagt. Der blev fundet tusindvis af døde mus i bunden af siloen. Målinger bekræftede, at røggasserne indeholdt den giftige, lugt- og farveløse gas, kulmonoxid. Pyrolysegasserne var også antændelige og gav anledning til flere alvorlige hændelser. I forbindelse med arbejdet med at tømme cellen med brændende materiale blev træpillerne først lagt ud på kajen, slukket, og derefter suget op i en mammutsuger (en slags slamsuger, men til tørstof). Formentlig har en kombination af pyrolysegasser fra ulmende materiale, og pludselig kontakt med gløder, medført en intern eksplosion i mammutsugeren, hvorved en mand oven på sugeren blev slynget ned på jorden. En røggaseksplosion i siloen den 9. november 1998 var særlig voldsom. Sprængningseksperter havde sprængt et hul i den nedre del af siloen væk for at kunne få produktet ud den vej. En Der er foregået en del ulykker i Danmark. Men der er ikke tradition for efterforskning og systematisk vidensdeling. Med ganske få undtagelser er dyrt høstede erfaringer i fare for at blive glemt. Santayana har sagt, at de, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den. Artiklen er den ottende i en serie, som vil råde bod på denne sorte plet ved at beskrive tidligere hændelser udvalgt for deres læringspotentiale. 16 Dansk Kemi, 99, nr. 1, 2018 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her